Læsetid: 3 min.

De vrede gamle

18. august 1997

Vi danskere er blevet et folkefærd af sløve, selvtilfredse mennesker, der åndeligt er gået i stå og kun tænker på at fylde indkøbsvognen op. Vi har jo ingen problemer vel? Og dem vi har kan vi ikke finde ud af at løse. Over for de mange danskere, der er skubbet ud på et sidespor, står vi ligesom det lille barn over for lorten: Vi aner ikke, hvad vi skal gøre.
Anker Jørgensen i Ekstra Bladet
VISDOMMEN var før fremskridtet begyndte for fem hundrede år siden begavet de gamle, skriver Knud Vilby i sit netop udkomne storværk Den globale reisen, Universitetsforlaget i Oslo. I dag "har de ældres erfaring ofte kun historisk interesse. Det er vigtigere at være opdateret inden for den nyeste teknologi, noget som fører til at selv 45-årige kan blegne som gammelmodige og umoderne. Ungdommen repræsenterer fremskridtet og den mest avancerede viden, mens de gamle er lidt til besvær."
I dag udsender sådan en besværlig gamling, tidligere socialdemokratisk udenrigsminister og nuværende styrmand Kjeld Olesen på 65 år, en bog om Det robotiserede menneske - pejlinger i et politisk opbrud (se anmeldelsen side 5). På Informations forside i onsdags forfægtede han noget så umoderne som denne påstand: "Vi er blevet ofre for kapitalismens grådighed. Den kapitalistiske hærgen er nemlig ikke bare et spørgsmål om kroner og øre. Den er i sit inderste en kulturkamp. Nu breder McDonald'iseringen sig, og det vil på almindelig dansk sige den amerikanske levemåde. Kulturelle identiteter bliver mere eller mindre knust, på samme måde som Inka-riget der gik under for den spanske grådighed."
I ANLEDNING af sin 75 års fødselselsdag sagde Kjeld Olesens gamle partikammerat og socialdemokratiske statsminister, fortidslevningen Anker Jørgensen som ovenfor citeret. Uddybet med disse gammelmodige betragtninger: "De fleste af os har det godt - og så er der dem, der er sat ud på et sidespor. På bistandshjælp, på dagpenge og på førtidspension. De mennesker møder jeg ikke, når jeg er ude at tale. De kommer ikke. De er bare gledet ud. De kan ikke følge med i konkurrencen. Og deres situation kan vi ikke mestre i dag. Da Schlüter kom holdt fagbevægelsen kæft. De føjede sig og blev en dikkende lammehale på samfundet. Nu er de bare passive, og vi i fagbevægelsen - jeg er stadig medlem - skal passe meget på, at vi ikke falder i søvn. Der er stadig meget, der skal løses, og her bidrager fagbevægelsen ikke nok. Den er ikke længere en faktor af betydning."
Hvilket igen minder om et andet mimreøg, Erik Hoffmeyer, der i år fylder 73 efter i en fjern oldtid at have været Danmarks nationalbankdirektør. Han deler lige så lidt som Anker Jørgensen den "overoptimisme", som med Kjeld Olesens ord "udtråler fra dansk politik og regeringsmedlemmerne" - med finansminister Mogens Lykketoft til at dreje lykkehjulet: "Det er ikke ligegyldigt at indse, at man er blevet fuldstændig hensynsløs over for dem, der ikke kan følge med," tillod Erik Hoffmeyer sig at bemærke her i bladet i foråret med gerontisk indignation.
SVENDBORG var i en del af weekenden værtsby for den socialdemokratiske folketingsgruppe, der holdt sommermøde under ledelse af den, ifølge Ritzaus Bureau, "storsmilende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i kortærmet lyseblå skjorte og beige bukser." Budskabet er stadig, at det går ufattelig godt og vil gå - om muligt - endnu bedre, når vi med et begejstret ja bekræfter vores medlemskab af den Europæiske Union, hvis Amsterdamtraktat ikke skal bruges til at true de modvillige danskere med, men tværtimod til yderligere at give optimismepumpen et tryk seksten i betragtning af alle de fremskridt samme traktat indeholder og som alle socialdemokratiske kadrer nu vil gennemgå med hele det danske folk i hjem og skole, på gader og stræder og samtlige arbejdspladser.
Hvad betyder det så, at "en del af de unge bare bliver skubbet rundt i systemet indtil de bliver 25 år," ifølge formanden for SiD Lager og Handel i København Klaus Lorenzen i Politiken i går? "Deres chancer for at få et job bliver ikke for alvor forbedret" af regeringens arbejdsmarkedsreform, hævder han. Hvad Socialforskningsinstituttet ikke tør benægte, da ingen reelt ikke ved noget om det - som regeringen praler med.
Og som SF ikke synderlig indigneres over, da mange sf'ere har deres levebrød af at tage sig af de udstødte. Til gengæld har dets hovedbestyrelse nu besluttet valgteknikken for det delte partis kampagne op til EU-afstemningen. Mens Dansk Folkeparti har besluttet at ruste de borgerlige vælgere mod den "socialdemokratiske stat" der nu er under opbygning i EU. Tiden skal jo gå med noget. el

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her