Læsetid: 2 min.

Vrøvl om pr-agenter

18. oktober 2005

Karen Syberg, som jeg ellers sætter stor pris på som interviewer, lufter så mange fordomme om Marienborgpuljens litterære pr-agenter i sin litteraturklumme fredag, at jeg - som en af disse agenter - gerne vil give Informations læsere en mere virkelighedsnær fremstilling. Derfor følgende:

1) Landets journalister vil blive stillet over for en strøm af kloner i stedet for selvstændigt tænkende forfattere, når staklerne først har været i kløerne på os hjernevaskere, mener Karen Syberg. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Lad mig citere, hvad jeg skriver i min egen præsentation i Marienborgpuljens hæfte: "Kurset vil ikke søge at påvirke forfattere til at ændre sig selv for at tækkes medierne, men jeg vil kunne vejlede dem til at se, hvordan netop deres egenart kan formidles videre". Så hvis vi endelig skal tale om hjernevask, hvilket i øvrigt viser foragt for intelligensen hos landets forfattere, så er det Karen Syberg, der prøver at hjernevaske sine læsere. Karen Syberg kan selvfølgelig mene, at det bare er noget, jeg skriver for at lokke forfatterne i fælden, men helt ærligt: Det er jo for fanden ikke Scientology det her.

2) Blandt pr-agenterne er der intetsteds taget højde for kvaliteten i værkerne, vi fokuserer på de mest overfladiske salgsmekanismer og kunne lige så godt sælge dameundertøj, mener Karen Syberg. Mere vrøvl.

Lad mig citere mig selv igen: "Målgruppen er fortrinsvis eksperimenterende fiktionsforfattere, hvis bog/bøger ikke er mainstream og endda kan ligge fjernt herfra. Også lyrik. Gerne på små, uerfarne forlag, der også kan bruge rådgivningen i deres bestræbelser på overhovedet at blive synlige uden at det koster annoncekroner". Nu ved jeg ikke lige, hvordan man sælger dameundertøj, men hvis det sker på denne måde, så vil jeg da gerne for Karen Sybergs skyld købe skidtet og tage det på. Jeg garanterer for, at der er billeder i det.

3) Pr-rådgivningen minder om den mølle, som sagesløse arbejdsløse bliver trukket igennem, mener Karen Syberg. Lad mig minde hende om, at arbejdsløse ikke har noget valg, det har forfatterne.

Der er altså kun gulerod, ingen pisk. Men hvis Karen Syberg mener, at landets forfattere føler sig tvunget til at søge om pengene, så er det vist igen hende, der undervurderer integriteten blandt forfattere.

4) De 15.000 kroner rækker ikke til mere end et par møder og en kop kaffe, mener Karen Syberg. Tankegangen bag er her, at vi kun er ude på narre forfatterne. Selvfølgelig kan man forestille sig, at nogle af pr-udbyderne har disse motiver, men personligt vil jeg da håbe, at Kunstrådets Litteraturudvalg evaluerer forløbene - eller at forfattere, som bliver spist af med godtkøbssnak og strudsefjer, vil klage over kvaliteten.

5) Pengene fra puljen (det drejer sig om 1,3 millioner) var givet bedre ud som forfatterstøtte, så de fik råd til at skrive, mener Karen Syberg. Argumentet svarer til at være forarget over, at Karen Syberg bruger penge på at købe lupiner i stedet for at sende dem til de hungersramte i Afrika. Fy, Karen! Men mig bekendt er de 1,3 millioner ikke blevet hugget fra forfatterlegater. At nogle forfattere under Brian Mikkelsen har fået dårligere økonomiske forhold, har jeg ikke lyst til at tage skylden for.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu