Læsetid: 10 min.

Wal-marts magt over markedet

8. juli 2005

Supermarkedskæden med hjemstavn i Bentonville, Arkansas, er ikke bare USA's, men verdens største virksomhed, som sidste år omsatte for 288 milliarder dollar og havde 1,2 million ansatte over hele verden.

Wal-Mart er historien om, hvordan enorme forretningskæder - med informationsteknologi og globale forsyningsstrategier - har taget magten over markedet fra landets egen industri og i dag praktisk talt fungerer som en motorvej til det lukrative amerikanske marked for billigere, oversøiske leverandører, hovedsagligt fra Kina. De store supermarkedskæder og især Wal-Mart har skabt deres egen industri i lavtlønnede dele af verden, som har sat nye standarder for, hvor lidt et produkt kan koste.

"Wal-Mart er hovedkraften bag udflytningen af amerikanske arbejdspladser til Asien og er i stand til at styre erhvervsudviklingen i dagligvarer og deres produktion ikke bare i USA, men også i lande i Asien," siger professor i sociologi ved Duke University Gary Gereffi, som har specialiseret sig i globale forsyningskæder som Wal-Marts.

"Wal-Mart har nærmest hånd- og halsret over, hvilke brancher der kan eksistere i USA, fordi kæden kontrollerer så stor en andel af købekraften i den amerikanske økonomi," siger Gereffi. "Ikke bare tøj og sko, men også varige forbrugsgoder, elektronik, legetøj, cykler, sportsudstyr, frugt, grønt og fødevarer."

Vi, forbrugere og virksomheder, lægger kun langsomt mærke til bevægelsen, siger Gereffi, fordi den sker glidende over årtier og brancher. "Vi ser det først, når det rammer os selv."

De fleste amerikanere således er bekendt med, at landet i 80'erne mistede i hundredetusindvis af job til Japan, Taiwan, Hong Kong og Sydkorea. De asiatiske tigre sprang fremad med aggressiv eksport, mens stål-, elektronik-, tøj- og bilindustri i Amerika sakkede bagud. Derfor er det måske naturligt nok, at Kina i dag må tage sig del af skylden, når politikere og kommentatorer skal finde en årsag til det massive tab af arbejdspladser i amerikansk industri.

I sidste uge forlangte den amerikanske regering, at Kina inden for seks måneder devaluerer landets møntfod, yuan'en, mellem 15 og 40 procent. Hvis ikke, vil alle varer importeret fra Kina blive mødt med en straftold på 27,5 procent. Regeringen mener, at Kinas fastkurs-politik i forhold til dollaren er en skjult støtte til landets industri. Selv om værdien af en dollar er faldet med næsten en fjerdedel siden 2000, køber den stadigvæk godt otte yuan, som den har gjort i nu mere end 10 år.

Spørgsmålet er, om det i dag er Kina, der rent faktisk er årsagen til de lukkede fabrikker og forsvundne arbejdspladser, og om 80'ernes asiatiske tigre var drivkraften dengang.

Eksperterne siger nej: Det var og er amerikanske virksomheder, der går forrest i jagten på de billigste produkter. Bølgerne i den globale produktion udgår fra Amerikas fremmeste virksomheder, snarere end skyller ind over dem. Og det er ikke blot industrigiganter såsom General Electrics, Hewlett-Packard eller General Motors, men kæder af supermarkeder som Wal-Mart, Kmart, Toys'R'Us, Home Depot og varemærker som Liz Claiborne og Nike, der har hjulpet de nye økonomier med at få fat.

Kæderne har direkte undervist kinesiske og andre asiatiske producenter i, hvordan man designer og fabrikerer til det amerikanske marked. Wal-Mart og Target har samarbejdet med leverandører i Kina om at lave nye varemærker specielt til dem. Samtidig sørger kæderne for, at amerikansk industri får besked om, at flytte produktionen til Asien, hvis de vil følge prisen nedad.

Professor i Sociologi ved University of Washington Gary Hamilton har i en årække interviewet producenter i Asien og Amerika om samhandelens struktur. Han er overbevist om, at netop de store supermarkedskæder står bag "en enorm omstrukturering af verdens produktion, som har flyttet job fra USA og Europa til Asien".

"De gør det ved at sætte et prisniveau og tvinge leverandørerne til at acceptere det. Kun virksomheder med de allermindste lønomkostninger kan være med, og det betyder, at produktionen skal ligge i Asien," siger Gary Hamilton.

Han hørte den samme historier på tværs af brancher og geografi i USA: at Wal-Mart og Target blev ved at forlange lavere priser og omkostninger, ned til et niveau, hvor det blev umuligt at lave produkterne lovligt i USA, underforstået med amerikanske lønninger og arbejdsmiljø.

Sådan har det ikke altid været, snarere tværtimod, siger Nelson Lichtenstein, der underviser i økonomiens historie på University of California i Santa Barbara.

"Wal-Marts markedskraft er så stor, at den har vendt op og ned på 100 års forretningstradition, hvor producenten var stærk, og salgsleddet var hans villige tjener. I dag er det den store, globale kæde, der er centrum i universet og alle producenterne må finde sig i at være i kredsløb om den.

Producenter, der i 80'erne leverede til tusindvis af forretninger, solgte i 90'erne to-tredjedele af deres produktion til fem-ti storkunder i takt med, at kæderne fusionerede og konsoliderede dagligvaremarkedet. I dag sælger mange 20-30 procent af produktionen til en kunde: Wal-Mart.

Men konsolideringen er ikke den eneste forklaring på Wal-Marts enorme succes og styrke på markedet. Virksomheden indså før alle andre i branchen, hvor central en rolle informationsteknologi spiller i kampen om at kende forbrugernes vaner og holde omkostningerne til transport og lagerplads nede.

Wal-Mart investerede allerede i 80'erne i computersystemer, der nøje holder øje med, hvilke varer der sælger hvornår og hvor. Wal-Mart overbeviste samtlige leverandører om at bruge den i dag så velkendte stregkode i stedet for deres egen mærkning og blev således istand til at indsamle og analysere folks indkøbsmønstre. Wal-Mart skabte en vidensbase, der kunne forudsige folks indkøb efter årstiden, vejret, fodboldkampen osv. fordelt lokalt, regionalt og nationalt.

At vide, hvad forbrugerne vil have, og hvornår de køber det, er en uforlignelig magtposition i detailhandel, siger tidligere butikschef Jon Lehman.

"Du kan følge salget af et bestemt produkt i en bestemt uge eller dag eller på en bestemt tid af dagen. Du kan se, hvilken størrelse tandpasta sælger bedst, og hvornår på året du sælger den tandpasta. De kan holde øje med, hvor salgskurven topper i løbet af året og i særlige sæsoner for forskellige varemærker, størrelser, farver eller smag," forklarer Lehman.

Ved at akkumulere information år efter år kan Wal-Mart forudse nye trends. Hvis et produkt pludselig sælger særlig godt, kan Wal-Mart omgående følge med, fordi systemet med det samme optimerer hele kæden fra producent og spedition til hyldeplads i forretningerne. Data fra det enkelte supermarked sørger samtidig for, at det er toptunet i forhold til det lokale marked; om klimaet er varmt eller koldt, om kunderne er unge eller gamle, i en storby eller ude på landet, mest til jeans eller gabardine.

Wal-Mart kan også bryste sig af at have opfundet ideen om varer, der ankommer 'til tiden' og således ikke skal vente på et lager: Wal-Marts lager kører rundt på landevejen eller sejler på et containerskib, og produktet ankommer først til supermarkederne nærmest i det øjeblik, hvor de skal på hylden.

Da Wal-Marts grundlægger, Sam Walton, i 70'erne begyndte at rejse verden rundt efter billige produkter til import, var konkurrenterne fra Sears, Montgomery Ward, JCPenney og Kmart allerede i Asien. Men Waltons digitale forspring og indsigt i forsyningskæden gjorde ham på få år i stand til at indhente dem, så Wal-Mart i dag importerer for 15 - 30 millarder dollar årligt fra Kina. 60 procent af Wal-Marts non-food import er fra Kina, og 80 procent af virksomhedens 6.000 leverandører er fra Riget i Midten.

"Wal-Mart havde mere fokus, de var mere monomane i deres bestræbelser på at skære omkostningerne ind til benet globalt og fin-tune alle forretningens interne processer," siger professor Gary Gereffi.

Wal-Mart holdt i mange år lav profil med sine billige importvarer fra østen, særligt i de sene 80'ere og tidligere 90'ere, hvor grundlægger Walton kørte en 'køb amerikansk'-kampagne i sine supermarkeder. Kampagnen hjælp da også flere store amerikanske producenter, som billige importvarer på daværende tidspunkt nær havde presset ud af markedet. Ikke desto mindre fortsatte Wal-Mart med at udvide varesortimentet fra Asien op gennem 80'erne og 90'erne. Men hvad skulle kæden ellers gøre, siger Jay Moates, der er chefbogholder for PREL (Pacific Resources Exports, Ltd.), som fra 1998 til 2002 var Wal-Marts globale indkøber.

"En ting er at have sentimentale ideer og værdier, noget helt andet er at udsætte ejerne af virksomheden for de tanker. Hvis du kan få det importerede produkt billigere og sælge det, så mener jeg, at du har pligt til at gøre det."

Moates siger, at import er et profitcenter for Wal-Mart, fordi kæden tjener fire til seks gange så meget på varer importeret fra Asien end på amerikansk-producerede varer. I 2002 tog Wal-Mart imidlertid selv over fra PREL og åbnede sit nye 'globale indkøbscenter' i Shenzen, centrum for eksportindustrien i det sydlige Kina. Kæden foretrækker at gøre forretning direkte med sine kinesiske leverandører, siger talsmand for Wal-Mart Ray Bracy.

"Hvis der er en mellemmand i vores indkøbsproces, også selv om den mellemmand i princippet er Wal-Mart selv, så prøver vi at slippe af med ham," siger Ray Bracy.

Nogle økonomer mener sågar, at Wal-Mart er med til at holde inflationen i USA stangen med sine aggressive nedskæringer af omkostninger og sin supereffektive forsyningskæde, der skubber amerikansk effektivitet opad. Men Bracy og hans kolleger er heller ikke bange for at indrømme, at importen er væsentlig for forretningens indtjening.

Både amerikanske producenter og forskere er rørende enige i, at Wal-Mart har spillet - og spiller - en særdeles aktiv rolle i at flytte amerikansk produktion østpå.

Både Gereffi og Hamilton mener, at virksomhedens globale indkøbscenter i Shenzen har den fornødne købekraft til ikke bare at bestemme, hvad der købes, men også hvor og i hvilke lande, varene produceres.

"Wal-Mart er så stærk økonomisk, fordi kæden er adgangsvejen til den amerikanske forbruger. Den tørst efter varer, som Wal-Mart kommer med, giver Kina og Asien adgang til den største økonomi i verden," siger professor Gary Gereffi fra Duke University.

Giganternes magt vokser samtidig, siger eksperterne, efterhånden som kæder som Wal-Mart og Target reducerer deres afhængighed af velkendte, amerikanske varemærker ved at lave deres egne, der oftest er mere profitable. I de seneste år har Wal-Mart øget sin satsning på forretningens egne mærker, ifølge talsmand Ray Bracy fordi det giver bedre mulighed for at arbejde effektivt sammen med producenten i planlægning og logistik.

Kinesiske virksomhedsejere fortalte sidste år til den amerikanske tv-kanal PBS, at Wal-Mart gerne ser, at leverandøren integrerer sin virksomhed fuldstændig med Wal-Marts forretningsplaner og forsyningskæde.

Frank Ng, medejer af kinesiske Force Electronics, der laver fjernstyrede biler og andet hi-tech legetøj til japanske firmaer, som sælger til Wal-Mart, forklarede PBS, at Wal-Mart tvinger ham til at sende sine funktionærer på kursus i indkøbscenteret i Shenzen. Her lærer de at bruge Wal-Marts egen logistik-software, som virksomheden efterfølgende forpligtes til at bruge. Softwaren måler blandt andet produktionens effektivitet og sender data hjem til hovedkvarteret i Bentonville, Arkansas.

"Wal-Mart giver de kinesiske leverandører kravene til Wal-Marts produkter," siger professor Gereffi. "Og så lærer de dem at leve op til de krav, som har at gøre med pris, med kvalitet og med leveringstidspunkter. På den måde lærer de store detailkæder som Wal-Mart de kinesiske leverandører, hvordan man eksporterer til det amerikanske marked."

Gereffi kalder samarbejdet mellem Wal-Mart og Kina for et "joint-venture", fordi han mener, de har fælles aspirationer: "De er begge fast besluttede på at dominere USA's økonomi så meget, de kan, og på tværs af så mange brancher som muligt."

Det tætte, effektive samarbejde fra fabriksgulv til forretningshylde tvinger amerikanske producenter til enten at flytte produktionen ud, hvor den er billigere, eller lukke og slukke. Virksomhedsejerne klager over, at Wal-Marts indkøbere 'rådgiver' dem om produktionen eller foreslår at flytte en del af produktion ud, så de kan nå ned på den pris, Wal-Mart er villig til at betale for produktet. Wal-Marts talsmand, Ray Bracy, vil ikke afvise, at det kan have sin rigtighed.

"Det sker formentlig. Den beklagelige sandhed er, at presset for en lavere pris på den ene side og omkostningerne ved at producere her (i Amerika, red.) på den anden gør det vanskeligt at få det til at hænge sammen for virksomheder, der bliver her."

Noget tyder dog på, at det hurtigt kan blive dyrere for Wal-Mart at købe sine varer i Asien, men ikke på grund af kvaler i udlandet. Da USA's restriktioner på blandt andet import af tekstiler faldt bort i januar i år, steg importen med 1.500 procent den måned i forhold den samme periode i 2004. I februar lå tekstilimporten 900 procent over den måned sidste år. Den udvikling kalder politikkerne i Washington grotesk og vil nu presse Kina til at devaluere sin valuta eller imødese en straftold af alle varer.

Samtidig er staterne Pennsylvania og Florida i gang med at undersøge, hvor meget skatteyderne må betale for at Wal-Marts ansatte kan komme til lægen: En tredjedel af Wal-Marts 1,2 millioner ansatte har ikke råd til sygeforsikring og deres sundhedspleje er på det offentliges regning.

Derudover vokser protesterne mod Wal-Marts enorme supermarkeder også i byområder. I Orange County syd for Los Angeles og i New York-bydelen Queens organiserede borgerne sig sidste år for at forhindre stormen af billige varer i at lukke deres lokale småhandlende. I begge tilfælde forhindrede borgerne en ændring af lokalplanen, der ville have givet Wal-Mart frie hænder til at bygge et center af den størrelse, virksomheden anser for nødvendig for at holde effektiviteten i top.

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her