Læsetid: 5 min.

I Wallanders fodspor

I Ystad er der kronisk Wallander-feber, for i tusindvis af tilrejsende vil være så tæt på deres fiktive ven, som de overhovedet kan komme. På politistationen møder vi Ewa Westford, som er den på stedet, der kender ham bedst
25. februar 2006

YSTAD - En amerikaner mødte op på politistationen i Ystad med bøgerne om kriminalkommissær Kurt Walander under armen. Han gik rundt med store øjne, mens han gentagne gange sukkede: "This is amazing."

En tysk turist tjekkede, om det nu også var det korrekte antal skridt mellem et punkt og et andet, som var angivet i en af bøgerne. Der var otte skridt til forskel. Andre turister har ledt forgæves efter en i bøgerne omtalt balkon.

Ovre i Miami sad en svensk-amerikaner, der på sin computers åbningsside kunne følge livet på torvet i sin oprindelige hjemby Ystad, hvor et web-kamera er sat op på taget af det gamle rådhus. Han undrede sig over, at der så ofte var politibiler, blålys og ambulancer.

"Hvad i alverden sker der i Ystad?" skrev han til turistkontoret, der kunne berolige ham med, at der blot var hyppige filmoptagelser on location.

Tror han findes

Med den operaelskende og diabetesramte kriminalkommissær Kurt Wallander satte forfatteren Henning Mankell i 1991 Ystad på verdenskortet, og efter et salg på nu over 25 millioner eksemplarer i mange lande besøger i tusindvis af turister hvert år Ystad for at opleve den by, hvor Kurt Wallander er kriminalkommissær.

Det er blevet med Ystad som med kriminallitteraturens mest kendte adresse Baker Street 221 B i London (Sherlock Holmes' bopæl). Kurt Wallander er beskrevet så levendegjort i Henning Mankells krimier, at man (næsten) tror, at han findes.

"Det kom helt bag på os dengang," siger Itta Johnson, der er byens turist- og informationschef. "I dag er vi bedre rustet. Hvert år trykkes en brochure i 30.000 eksemplarer på svensk, engelsk og tysk, så man på egen hånd kan finde stederne fra bøgerne, eller man kan vælge den guidede tur i byens 185 år gamle brandbil."

Man kan også købe en 'pakke', hvori indgår overnatning på Hotel Sekelgården eller Continental, hvor Wallander ofte spiser med datteren Linda, samt besøg på en af hans foretrukne restauranter og kaffe på Fridolfs Konditori, som fik Mankell på nakken, da man lancerede en Wallander-kage.

"Han vil have fuld kontrol med, hvad der sælges i hans navn," fortæller Itta Johnson. "Ingen andre må have kommerciel gevinst, for af det, der tjenes, skal en stor del gå til u-lands-projekter."

Itta Johnson tager os med til Ystads politistation, hvor vi præsenteres for en kvindelig betjent Ewa Westford ("West som i West, Ford som i en bil.") Hun er informationsansvarlig og personlig ven med Mankell, der engang boede i Ystad, hvor han stadig har sommerhus - samt faglig konsulent på de film og tv-serier, der er skabt over hans bøger, og som nu optages i Ystad og omegn. Hun har taget sig af turister fra Holland, Frankrig, Spanien, Danmark, Norge, Tyskland og USA, husker hun i farten.

- Hvor meget ligner politistationen den i bøgerne?

"I bøgerne er man nærmere hinanden," siger hun. "Kurt og receptionsdamen Ebba har meget tætte relationer. I virkeligheden går betjentene hurtigt ind og ud ad personaleindgangen. Men vi er jo blevet vant til, at han er lidt speciel. Han tyr til alkohol og har kørt bil, når han er påvirket. Han har sin pistol i skrivebordsskuffen. Men det er imod reglerne. Man skal enten have den på sig eller i et aflåst skab."

- Ja, han opklarer jo også tit forbrydelserne ved at overtræde loven-

"Absolut, og det har været lidt bekymrende for os, idet mange tror, det også er sådan i virkeligheden. Han arbejder også ofte alene, men i virkeligheden er politiarbejde altid teamwork."

Stolte Ystad-betjente

- Hvad har han betydet for betjentene her?

"Meget. Nogle få bryder sig ikke om Wallander-postyret, men de allerfleste er stolte, når de bliver stoppet på gaden, fordi man vil fotografere dem. Ebba, som altså ikke hedder Ebba, svarede i begyndelsen turisterne, at Kurt ikke findes. Jeg tænkte, at den er jo gal, vi må jo have ham her."

Ewa Westford var tidligere betjent i Malmø, hvor hun hjalp til med de første Wallander-film, men blev forflyttet til Ystad, hvor hun skulle hjælpe med at tiltrække betjente, fordi der var mangel på dem.

"Jeg var ensom og opdagede, at Wallander faktisk var min eneste ven her. Sådan kom det sig," fortæller hun om årsagen til, at hun 'knyttede sig til ham'.

I dag er hun en institution som Wallander-ekspert.

- Hvor har Henning Mankell sin kendskab til politiets verden fra?

"Hans far var jurist, og han har da besøgt stationen flere gange. Han er meget samfundsinteresseret, og bøgerne er hans måde at skabe samfundsdebat. Hvem gider læse faktabøger?"

- Hvad har din største fornøjelse med filmene været?

"Mødet med Krister Henriksson, der overtog rollen efter Rolf Lassgård. En stor skuespiller, som kom herned fra Stockkholm uden særligt kendskab til den kommissær, han skulle spille. Han opdagede, at folk gloede, når han sad på en restaurant i Ystad. Det var han ikke vant til fra Stockholm. Så forstod han, at han havde en særlig funktion at udfylde. Det var svært at komme efter Lassgård, men første gang Krister var sminket som Wallander, og instruktøren sagde værsågod, forvandlede han sig, og med et var han Kurt. Det var en oplevelse."

Ystad som en blodig by

- Man får indtryk af Ystad som en meget blodig by. Er den det?

"Ystad er ikke så speciel, men vi har da f.eks. haft tre barnemord og en pyroman, som i en periode satte ild til det halve Ystad."

- Wallander siger tit, at der er noget galt i Sverige? Hvad?

"Han overlader til læserne at tænke selv, og vi er jo ikke dumme, men for politiets vedkommende står vi ofte som tilskuere til de opgaver, som vore politikere beslutter, og som vi ikke altid har det godt med."

Til sidst går turen til Yellow Bird-studierne i udkanten af Ystad. De er bygget op omkring Wallanderfilmene, og her står politistationen og Wallanders private lejlighed som faste kulisser. Her er et billede af datteren Linda som barn med en pony, en pladesamling og en kvart flaske whisky.

Og som om Wallander virkelig var levende, siger vores guide overrasket: "Han har redt seng i dag-"

Der er også et par malerier af Kurt Wallanders far, der hele sit liv levede af at male de samme svenske landskaber - dog med variationen 'med tjur' eller 'uden tjur'. Löderup, hvor faderen boede, er med som en af de 32 lokaliteter, man kan besøge, hvis man vælger at "gå i Wallanders fodspor".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her