Læsetid: 3 min.

Winston Churchill, den gamle stridshingst - hvad kan vi bruge ham til nu

En afbalanceret dansk levnedsskildring af den britiske statsmand viser hans storheds stund - og de svagere
16. september 2005

Winston Churchill har ikke sluppet sit greb om sindene. Det strømmer fortsat ud med bøger om den britiske statsmand, og han påberåbes som forbillede, fortrinsvis når politikere vælger at gå i krig.

En af de bedste Churchill-biografier i lange tider er skrevet af en dansker og på dansk. Lektor ved Københavns Universitet Jørgen Sevaldsen, fik sidste år på forlaget Aschehoug udgivet Churchill - Statsmand og myte. Bogen adskiller sig fra hovedparten af churchilliana ved hverken at sætte sig på halen af benovelse eller vrænge bedreviden.

Sevaldsen fremkalder derved et billede af et menneske, der fremfor alt var et produkt af sin tid og sit miljø.

Churchill var victorianer, født i 1875, og voksede op, mens det britiske imperium knejsede på sin højde og fastholdt stolt uvidenhed om, at det i produktivitet var ved at sakke agterud.

Churchills far, Randolph, var i 1886 kortvarigt konservativ finansminister, inden han gik af i protest mod manglende militærbesparelser - og gled ud i syfilitisk undergang. Moderen, amerikaner, letsindig og drømmende, giftede sig siden to gange med meget yngre mænd. Winstons barndomshjem vaklede på ruin og skandale, men han skærmede sig ved hele livet at insistere på at have haft en omsorgsfuld opvækst.

Som ganske ung politiker sprang Churchill i søgen efter ægte frihandelssynspunkter fra de konservative til de liberale, hvor han hurtigt vandt indflydelsesrige poster. I denne periode blev han kendt som social reformator. Som indenrigsminister 1910-11 lagde han sig imidlertid hårdhændet ud med kvindesagen og fagbevægelsen. Han blev hastigt flyttet over til flådeministeriet, som han med begejstring og forudseenhed rustede til Første Verdenskrigs udbrud. Han havde originalitet til at se en mulig udvej bag om vestfrontens fastlåste fronter ved at angribe fjenden ved indsejlingen til Sortehavet, hvorved der kunne skabes forsyningslinje til Rusland. På grund af flådens frygtsomhed blev landsætningen på Gallipoli smølet, så tyrkerne fik styrket sig - og projektet endte i katastrofe for de allierede. Et ry for uoverlagt handling blev hængende ved Churchill. Siden søgte han at rehabilitere sig som rustningsminister, koloniminister - han var med til at opfinde staten Irak - og finansminister 1926-29.

I den sidstnævnte egenskab sparede han strikst på militæret. Det vendte ironisk tilbage mod ham, da han i det følgende årti advarede mod den britiske slaphed over for Hitler. Efter manges bedømmelse var Churchill nu en gammel stridshingst med sin bedste tid bag sig. Igen fulgte en ironi: På samme måde, som Hitler forlængede Roosevelts præsidenttid med yderligere to præsidentvalg, sikrede han Churchill politisk genopstandelse. Churchills krigeriske image gjorde ham påkrævet som flådeminister i 1939 - og som premierminister i maj 1940, da tyskerne løb det kontinentale vesteuropa over ende.

At briterne modstod presset, kaldte Churchill opmuntrende deres finest hour. Det var også hans egen. Som Sevaldsen skriver: "Når man tænker på, hvad Churchills stædige afvisning af at søge fred med nazisterne i 1940 kom til at betyde for Europas og verdens fremtid, har han anbragt sig selv i en kategori af politikere, der er hævet over gradbøjninger af ord som beundring, respekt og taknemmelighed."

Efter Hitler erklærede krig mod først Sovjet og siden USA, var nazismens nederlag givet - spørgsmålet var kun hvornår. Churchill fik udskudt de allieredes landgang i vest i mere end et år.

Han frygtede en gentagelse af Første Verdenskrigs tab af en britisk generation. Men prisen blev, at Stalin nåede at rulle hele Østeuropa under sin kontrol - en kendsgerning, som Churchill efter 1945 fik endnu en genopstandelse på at advare imod.

Når man påberåber sig Winston Churchill som sit forbillede, får man ganske meget med i købet.

Vil man gøre sig til af at stå ubetinget fast, skal man huske, at Churchill befandt sig i den for hans eftermæle gunstige situation, at det var den mest ekstreme situation, han stod fast i: En hel civilisation stod på spil. Godt og ondt stod bibelsk tydeligt over for hinanden. Det sker ikke tit.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu