Læsetid: 3 min.

Woody Allen synes at have genopfundet sig selv

Woody Allen overrasker positivt i Cannes med et elegant og medrivende drama
13. maj 2005

Som en kollega bemærkede det, så må den kølige luft og grå himmel over London have gjort Woody Allen godt. I hvert fald er hans seneste værk, Matchpoint, der er produceret for engelske penge og optaget i den britiske hovedstad, en af hans bedste og mest ubesværede film længe.

I sin forrige og knap så vellykkede film, Melinda og Melinda, fortalte Allen parallelt den samme historie som hhv. komedie og tragedie. I Matchpoint har han valgt at satse helhjertet på det solide drama med tragiske undertoner og strejf af bidsk humor.

Held og lykke

Umiddelbart skulle man tro, at Allen havde kigget Patricia Highsmith over skulderen, idet Matchpoint begavet og i forfatterindens ånd fortæller historien om en ung Tom Ripley-agtig stræber, den tidligere tennispro Chris (Jonathan Rhys Meyers), der kommer fra fattige kår og målbevidst møver sig ind på den britiske overklasse og overhovedet ingen midler skyer.

Gennem en af sine tenniselever, Tom (Matthew Goode), møder Chris den kønne Chloe, Toms søster (Emily Mortimer), og snart er de både flyttet sammen og blevet gift, mens Chris har fået en god stilling i et af Chloes stenrige fars (Brian Cox) mange firmaer.

I mellemtiden har den socialt mobile Chris dog forelsket sig i den smukke, sexede amerikaner Nola (Scarlett Johansson), en aspirerende skuespillerinde, som står for at skulle giftes med Tom. Chris og Nola indleder en affære, som bare tager fart, da hun og Tom går fra hinanden. Men Chris får hurtigt sværere og sværere ved at håndtere de to kvinder i sit liv.

Han synes, at livet med Chloe er kedeligt, og kan samtidig ikke få sig selv til at opgive det behagelige liv, han takket være hendes familie har opnået. Det kan kun ende galt - eller hvad?

Matchpoint handler nemlig om held. Som Chris siger tidligt i filmen, så "har manden, der sagde, at 'jeg vil hellere være heldig end god,' set dybt ind i livet (...) Der er øjeblikke i en tenniskamp, hvor bolden rammer toppen af nettet, og i brøkdelen af et sekund kan den enten falde fremad eller tilbage. Med en smule held, så falder den fremad, og man vinder. Eller måske gør den ikke, og så taber man."

Topform

Spørgsmålet er, hvilken vej Chris' netbold falder, for ubetinget god er han ikke, og Woody Allen holder veloplagt bolden i spil i det meste af filmen, og man er aldrig helt klar over, hvor den bevæger sig hen. Selv mod slutningen, hvor man tror, at man har regnet den ud, drejer han elegant plottet endnu en gang, og man sidder tilbage - stum af både overraskelse og beundring for en instruktør, der synes at have gen(op)fundet sig selv på et tidspunkt, hvor mange troede, at det var slut.

De unge skuespillere med den uhørt talentfulde Scarlett Johansson i spidsen stråler om kap i den erfarne auteurs instruktion, og selv den i Allen-sammenhæng ofte lidt statiske billedside har fået et pift af den britiske fotograf Remi Adefarasin, som med sit dynamiske, men aldrig påtrængende kamera næsten kærtegner de fotogene skuespillerne og de dyre og kulturelt ofte betydningsfulde omgivelser, filmen foregår i.

På lydsiden spiller ikke gammel jazz- og swingmusik, men Verdis operaer, der synes at kommentere på det, der foregår på lærredet og giver historien en yderligere tragisk og dramatisk tyngde. Allen kan ikke holde sit komiske gen helt i ro - tak for det - og ikke mindst i de gnistrende meningsudvekslinger mellem Rhys Meyers og Johanssons karakterer mærker man den garvede manuskriptforfatter og menneskekender udtrykke sig.

Allen nyder at være i 'den gamle verden', og det er lang tid siden, at han har lydt så frisk. Samtidig tager han sig tid til at reflektere over nogle af de lidt mere alvorlige emner omkring forbrydelse, skyld og straf, som han også beskæftigede sig med i flere af sine fremragende 80'er- og 90'er-film, Små og store synder, Hannah og hendes søstre, Mænd og koner.

Muligvis er Matchpoint med sine 128 minutter lidt for lang, men det ændrer ikke ved det faktum, at Woody Allen er tilbage i noget, der ligner topform.

www.festival-cannes.fr

Matchpoint er endnu ikke købt til dansk biografdistribution

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her