Læsetid: 4 min.

WTO-forhandlinger tæt på lammelse

Forhandlingerne i WTO's Doha-runde overskrider på søndag den deadline for konkrete aftaler, der var aftalt ved topmødet i Hongkong - det ser sort ud, siger eksperterne
29. april 2006

Datoen den 30. april 2006 var den ene af to, der reddede WTO-topmødet i Hongkong fra et sammenbrud. Efter flere dages fastlåsthed fandt blokkene af lande - med de rige over for de fattige - frem til to datoer: Inden 2013 skulle EU have afskaffet landbrugets eksportstøtte, og inden den 30. april i år - på søndag - skulle forhandlingerne have fundet frem til de såkaldte modaliteter: tal for hvor meget de enkelte lande hver især skal skære i landbrugs- og industristøtte, toldsatser og så videre.

Men mødet på søndag er aflyst, og WTO's forhandlere er ikke i nærheden af et resultat. Og nu melder pessimismen sig over den Doha-runde, der skulle have været verdens forsøg på at kæde udvikling sammen med handel på en måde, så de fattige lande kunne gå frem gennem adgang til verdensmarkedet.

"Det ser sort ud," siger Pascalis Raimondos-Møller, professor ved Institut for nationaløkonomi på Copenhagen Business School. Han peger blandt andet på, at George W. Bush i sidste uge fjernede USA's WTO-forhandler Rob Portman fra forhandlingerne og erstattede ham med hans underordnede Susan Schwab, en beslutning EU-landene tolkede som et tegn på nedkøling af den amerikanske entusiasme for forhandlingsrunden. Raimondos-Møller finder det ikke sandsynligt, at forhandlingerne når at blive færdig inden den fastsatte deadline til næste år.

Gambling

Også Steen Folke, som er seniorforsker ved Danmarks Institut for Internationale Studier, er bekymret: "Overskridelsen af deadlinen på søndag er temmelig alvorlig, og især fordi den afspejler, at der ikke er reel politisk vilje til at komme videre. Parterne gambler og venter på, at de andre skal give sig, mens de lader tiden løbe ud."

Følere fra EU's og USA's forhandlere i den forløbne uge tyder på, at der ganske rigtigt kører et spil igennem mellem de økonomiske stormagter. Først benyttede EU's handelskommissær Peter Mandelson en bemærkning fra den afgående amerikanske forhandler Rob Portman til at erklære, at "det er et vigtigt fremskridt, hvis USA er villige... til at forhandle sit landbrugstilbud." Bagefter sagde USA's WTO-ambassadær Peter Allgeier: "Vi har altid sagt, at vores tilbud ikke er take-it-or-leave-it."

Men udviklingslandene er ikke imponerede. Indiens handelsminister Kamal Nath sagde i Geneve i sidste uge: "Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale." Og det er langtfra sikkert, at udviklingslandene har noget at tabe ved at vente. Tre rapporter udgivet inden for de sidste seks uger af henholdsvis den britiske udviklingsorganisation Oxfam, den indiske tænketank RIS og amerikanske Carnegie Endowment for International Peace er alle ved økonomiske konsekvensudregninger nået frem til samme resultat: at langt de fleste af verdens udviklingslande, heriblandt Indien men muligvis undtagen Kina og Brasilien, alt i alt ville være dårligere stillet end nu ved at acceptere de foreliggende forslag til en handelsaftale fra de rige lande.

Det er kombinationen af de rige landes skuffende tilbud på landbrugsområdet og aggressive krav inden for industriel liberalisering og tjenesteydelser, der kan låse verdens fattige befolkning fast i fattigdommen, siger Oxfam, hvis præsident Jeremy Hobbs går så langt som til at advare udviklingslandene mod at underskrive en aftale i år: "Det er dybt skuffende at nå et stadie, hvor vi må sige, at de fattige lande vil have bedre af ikke at underskrive."

Hvad vil Danmark?

Enhedslistens Rune Lund har indkaldt til forespørgselsdebat i Folketinget om WTO-forhandlingerne. Han vil have afklaret, om den danske regering ser forhandlingerne som den udviklingsrunde, der oprindeligt var formålet. "Man har lovet forhandlinger om udvikling, og i stedet stiller Vesten med en masse krav om, at de fattige lande skal åbne deres markeder. Det gælder ikke mindst EU, som intet vil give på landbrugsområdet, men som tvinger u-landene meget langt på industriområdet, hvor EU's interesser ligger."

Rune Lund mener ikke, der skal meget til, før forhandlingerne har nået en stilstand. "Hvor langsomt kan man køre uden at være gået i stå?" spørger han og understreger samtidig, at han ikke ønsker resultater for enhver pris: "Jeg vil ikke tude over et sammenbrud, hvis der ikke kommer en langt bedre aftale på bordet end de nuværende forslag, der vil føre til deciderede forringelser."

Ny tidshorisont

Oxfam peger i sin rapport på muligheden for en langsommere forhandlingsrunde, der misser næste års deadline i juli for at få en godkendelse igennem uden om den amerikanske kongres. Det er også Pascalis Raimondos-Møllers bud på en mere realistisk løsning: "En tidsfrist på tre år til Doha-forhandlingerne var helt urealistisk. Tidligere WTO-forhandlingsrunder har taget otte til ti. Dels er et stærkt WTO trods alt stadig i USA's interesse, og næste gang bliver det ikke Bush, der bliver præsident. Dels er der en pointe i, at der også diskuteres andre faktorer som udviklingsbistand ud over handel. Denne sammenkædning af emner kan gøre Doha til en succes, men den tager tid. Foreløbig har landbrugssektoren slet ikke flyttet sig så langt, som de skulle, men Brasilien, Kina og Indien har tid til at vente."

Det var fredag hverken muligt at få kommentarer til WTO-deadlinen fra Udenrigsministeriet eller EU's landbrugskommissær Mariann Fischer-Boel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu