Læsetid: 3 min.

WTO og kapitalen

30. november 1999

Ned med globaliseringen. "Beskyt truede dyrearter". "Død over WTO".
Slagord er der nok af i den amerikanske by Seattle, hvor repræsentanter for 135 lande i dag indleder det 20. århundredes sidste store frihandelsrunde. Byen vil være befolket med titusindvis af demonstranter med vidt forskellige dagsordener i en folkelig manifesta-
tion, der tegner til at blive den mest omfattende siden de store demonstrationer mod Vietnamkrigen. Skal man udlede et fællestræk hos demonstranterne, er det en dyb skepsis over for 'globaliseringen' (hvor luftigt dette begreb end kan forekomme).
Globaliseringen kritiseres for at ødelægge miljøet, koste arbejdspladser og for at forringe arbejdsvilkårene, mens bestyreren af det globale supermarked, verdenshandelsorganisationen WTO, anklages for at være et lukket system, der snarere tilgodeser kapitalen end borgere og forbrugere.

Kritikken er på mange måder både forståelig og relevant. Ganske vist kan man indvende, at den tager afsæt i en 'globalisering', der i økonomisk henseende slog igennem allerede ved århundredets begyndelse, hvis man alene måler ud fra omfanget af den internationale samhandel. Og man kan indvende, at der er tale om forsinkede protester mod et fænomen, der tog sin begyndelse med Columbus' opdagelse af Amerika for mere end 500 år siden.
Men disse indvendinger yder ikke retfærdighed til de mennesker, der nu protesterer i en verden, der med Murens fald i 1989 mistede sine pejlemærker for fremtiden og blev politisk, økonomisk og ideologisk omkalfatret.
Et afgørende særkende ved vor tids udgave af globaliseringen er desuden, at den ikke blot kan måles og forstås i snævre økonomiske termer. Også kulturen og den daglige nyhedsformidling er blevet globaliseret i takt med, at dens - og en række andre transnationale industrigrenes - bagmænd er blevet koncentreret i verdensomspændende foretagender og konglomerater. I finansverdenen kan svimlende beløb passere frem og tilbage over grænserne på få sekunder, alt imens en historisk nyskabelse som Internettet har gjort sit til at nedbryde nationale barrierer for alt fra bogindkøb til politiske debatter. Oveni er nationalstaten som institution kommet under pres i en stadig mere grænseløs verden med institutioner som EU, ASEAN, NAFTA og WTO.

Altsammen er det med til at få det enkelte menneske til at føle sig mindre samtidig med, at den ultrakapitalistiske formel har vist sig ikke at rumme løsningen på alle vores problemer - uagtet at den som ideologi trak sig sejrrigt ud af Den Kolde Krig. Globaliseringen af i dag betyder med andre ord noget andet end tidligere. Og den foregår i en verden, hvor magt og penge er blevet koncentreret i et system, der i sin yderste konsekvens udfordrer demokratiet.
Det ville imidlertid være en fejl at opfatte det som bevis på, at frihandel og globalisering er af det onde, som det sker på den nationalistiske højrefløj og den mere forstenede del af venstrefløjen. Deres bud på fremtiden ligner i forstemmende grad en gold form for protektionisme.
Konklusionen er snarere, at den utæmmede kapitalisme bør høre fortiden til. Der er behov for en regulering, så den såkaldte globalisering tjener alle bedst muligt og ikke kun dem, der har en snæver kommerciel interesse i at nedbryde grænser. Det har den seneste tids serie her i avisen om det globale supermarked givet en række eksempler på, f.eks. i forhold til patenter på medicinalområdet, hvor u-lande hindres i at skaffe sig billig kopimedicin mod aids.

Det kampen bør stå om på de kommende dages møder i Seattle er derfor et frihandelssystem, der kan tage udfordringen op fra vor tids globalisering. Kravet er et system, der er åbent, demokratisk og gennemskueligt, og som kan overbevise om, at den utæmmede kapitalisme ikke sættes over hensynet til menneskerettigheder, forbrugere, arbejdstagere og miljøet. Og det bør være et system, hvor de rige lande tør gå forrest og afstå fra at tryne u-landene, som det er sket i en lang række tilfælde.
Hvis WTO skal blive en succes, må organisationen magte at stå som garant for en kapitalisme med et menneskeligt ansigt - det som statsledere som Blair, Clinton og Schröder så gerne taler om. Ellers får globaliseringen et dårligt navn. Den er allerede i strid modvind. -jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu