Læsetid: 3 min.

WTO rimer på ko

4. november 1999

WTO rimer på pædagog og herefter ophører enhver lighed: Uden for pædagogisk rækkevidde er, hvad de fleste danskere, europæere og andre folkeslag er, når snakken falder på verdens økonomisk set mest magtfulde bogstavkombination, WTO, Verdenshandelsorganisationen, hvis 134 medlemmer fra 29. november mødes på ministerniveau i den amerikanske by Seattle for at lægge nye skinner ud for frihandel med bl.a. farveprintere, kopimaskiner og mobiltelefoner.
Det er tragisk, at WTO er så ualmindelig kedsommeligt et foretagende. Organisationen har nemlig i stigende grad overtaget styringen i almindelige forbrugeres køleskab, supermarked, hjemmecomputer eller børnepasningsordning.

Tag nu for eksempel den asbest, som vi for 14 år siden vinkede farvel til her til lands i bl.a. børnehaver og fritidshjem, fordi bygnings- og asbestarbejdere på stribe fik mesoteliom - kræft i lungehinderne. Den kan vi komme til at sige goddag til igen inden for få år. Hvis det sker, er æren WTO's: Asbestens fædreland, Canada, har lagt sag an mod Frankrig ved WTO, fordi franskmændene ligesom Danmark og ti andre EU-lande har stukket et importforbud i hjulet på den canadiske eksportmaskine, der hvert år forsyner klodens cementblandere med asbest for knap halvanden milliard kroner. Det skal understreges, at sagen, som kører ved WTO's såkaldte tvistbilæggelsesorgan - domstol - ikke er afgjort. Men det skal også påpeges, at sagsøgeren statistisk set stort set altid har vundet i WTO.

Canadisk asbestcement kan købes på internettet, hvis man står og skal støbe fundament til sin gyllebeholder - eller swimmingpool. Oven i købet billigt og med en mere fordelagtig moms end den danske. En eksplosion i e-handlen, som næste år forventes at kunne værdisættes til 2.000 milliarder kroner, kan derfor på få år sende finansieringen af de europæiske velfærdssamfund til tælling. Aftaler og handlingsplaner, der skal bremse udtørring af EU-landenes indtægter på moms og afgifter, kan kun meningsfuldt vedtages globalt. Og her er WTO igen stedet, hvor tingene sker: I Seattle vil EU slå et bravt slag for, at der laves aftaler, der kan sikre regeringerne kontrol med deres moms, afgifter og toldindtægter. USA ser omvendt helst, at den rå cyberkapitalisme får lov til at hærge.

WTO rimer på ko. Når amerikanske hormonbøffer formentlig kan købes fra danske kølediske i en nær fremtid, er det takket være WTO, som i foråret pålagde EU at ophæve sit forbud mod de amerikanske hightech steaks, fordi WTO's tvistbilæggelsesorgan ikke mener, der er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at hormonerne er skadelige. At hormonerne ikke er skadelige, har man nemlig stemt om i det til WTO knyttede standardiseringsorgan
Codex Alimentarius, som med stemmerne 31 mod 29 (af 166 medlemslande!) vedtog, at hormonerne er uskadelige.
Til gengæld står danske malkekøer i taknemlighedsgæld til Codex og WTO, fordi væksthormonet BST tidligere i år blev bremset netop her. BST øger køers mælkeproduktion, men pumper deres yvere op til bristepunktet med medfølgende yverbetændelse til følge.

WTO rimer på GMO. Det mærke, som EU af hensyn til frit forbrugervalg ville have sat på grøntsager og andre fødevarer, som måske indeholder gensplejsede organismer, bliver ikke til noget efter amerikanske trusler om at pudse WTO på EU. Så når EU's mærkning af gensplejsede fødevarer holder sit indtog i Superbrugsen og Føtex, bliver det uden at
give helt klar besked.
Og de pesticidrester, som hvert eneste år findes i overskredne mængder på frugt- og grønthylderne i f.eks. appelsiner, jordbær, citroner eller kiwifrugter, er om noget overhovedet et WTO-anliggende. 3.274 grænseværdier har Codex Alimentarius indtil dags dato vedtaget. Og alle grænseværdier, der måtte være skrappere, risikerer at få en tabersag på halsen i WTO. Det tænker EU over hver gang, man vedtager en ny grænse for pesticidrester.
Listen over eksempler på WTO's betydning i almindelige forbrugeres hverdag er ligeså lang som traktatteksterne for organisationen, som omfatter tusindvis af sider af ulæselig jura. Det sidste er en af grundene til, at ikke ret mange lytter, når nogen forsøger at sige, at det er vigtigt at interessere sig for WTO. Men nogen bliver nødt til at tænke over, hvem der skal sikre, at fattignationer, forbrugere og fritgående høns ikke kommer i klemme på WTO's indre verdensmarked. Derfor kommer forslag fra Christian Bach, MS og SF's Jørn Jespersen, om en demokratisk global union, kærkomment. Uanset om man måtte være enig med dem eller ej, har de i det mindste tænkt over det, der keder andre. WTO.jek

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu