Læsetid: 3 min.

Fra wunderkind til vittighed

Med den ufrivilligt komiske 'Lady in the Water' fuldender M. Night Shyamalan sin færd fra fabelagtig fortæller til selvforelsket sludrehoved
15. september 2006

Der var engang, for syv år siden, en 28-årig filmmager, som slog sit smukke og aldeles ikke-amerikaniserede navn fast med en stemningsmættet spøgelseshistorie om en dreng, der så døde mennesker overalt. Den sjette sans forenede fermt det okkulte og det dagligdags, ikke mindst fordi M. Night Shyamalan - som filmmageren hed - tryllede action-ikonet Bruce Willis om til et rigtigt menneske.

Hans næste film, Unbreakable, indfriede måske ikke helt de høje forventninger, men Shyamalans fusion af realistisk karakterstudie og kulørt overdrev holdt stadig vand, og ideen om en dreng, som faktisk har ret, når han tror, at hans far er en superhelt, må have gjort Steven Spielberg grøn af misundelse.

Gode råd for døve øren

Disse to film gjorde også navnet Shyamalan synonym med det snedige plot-twist, som dog i de følgende forfaldt til anstrengt gimmick. Den forvrøvlede The Village varslede, hvad Lady in the Water bekræfter, nemlig at Shyamalans selvkritiske kompetencer nu er en saga blot.

Tanken vandrer mod Ringenes herre-instruktør Peter Jackson, som at dømme ud fra sidste års for mådehold rensede genindspilning af King Kong fik lov at blive i troen på, at tidligere triumfer havde gjort ham i stand til at gå på vandet.

Den undskyldning har Shyamalan ikke, for manuskriptet til Lady in the Water fik faktisk lamperne til at lyse rødt hos hans produktionsselskab Disney. Men instruktøren tog sit gode tøj og gik til Warner Bros., hvor man var venligere indstillet over for det projekt, der begyndte som Shyamalans improviserede godnathistorie til sine to små døtre. Man kan kun formode, at pigerne ikke har været længe om at falde i søvn.

Myten uden ende

Som altid i Shyamalan-sammenhæng er vi på Philadelphia-kanten. Cleveland Heep (spillet af amerikansk films hotteste antihelt, Paul Giamatti) er vicevært i et forfaldent boligkompleks, hvis centrum udgøres af en svømmepøl. En aften har denne en ganske særlig badegæst, nemlig Story (Bryce Dallas Howard). Story er en såkaldt Narf, et uskyldsrent og undersøisk folk, og hun er kommet til vores desillusionerede verden for at åbne vores øjne, ører og sind. Men lige i hælene på dette vævre væsen er en såkaldt Scrunt, et bidsk, vildsvine-lignende bæst. Og i trætoppene lurer... - nej, lad det være plotreferat nok. Hungrer man efter mere, kan det afsløres, at en endog meget stor del af filmens spilletid netop går med lange udredninger af den vældigt detaljerige myte, som Shyamalan har bikset sammen til lejligheden.

Kendere af instruktøren vil ikke lede forgæves efter hans tilbagevendende temaer; tabt uskyld, nødvendigheden af at konfrontere en smertefuld fortid og almindelige mennesker, som rummer store, skjulte talenter. Varme og utvivlsomt velmente moraler, som Shyamalan desværre indhyller i en tyk tåge af selvhøjtidelighed og afleverer i et trægt fortælletempo.

Jeg, et visionært geni

Persongalleriet er et mylder af bizarre bifigurer, mange jævnt uinspirerede og flere direkte utroværdige (så meget bag af dansen er familiefatter Shyamalan, at han lader de lokale hashhoveder stene til 40 år gamle Bob Dylan-sange!). Det spirende samarbejde mellem beboerne, som før Storys ankomst var fremmede for hinanden, er en sølle substitut for instruktørens førhen så fine portrætter af små familier, som bliver sat på store prøver.

Filmens mange flyvske eller direkte absurde påhit afleveres med andægtigt pokerfjæs, når ikke lige filmens eneste sjove figur, Bob Balabans lakoniske og forudindtagede filmanmelder (et preemptive strike fra Shyamalans side?), indforskrives til en klodset selvrefleksiv kommentar.

Det store selvmål lægger Shyamalan dog selv krop og ansigt til i form af en skamløst narcissistisk og endda martyrisk birolle som forfatter til et revolutionerende litterært værk. Det er, som om han prøver at kompensere for et eller andet.

Lady in the Water. Instruktion og manuskript: M. Night Shyamalan. Amerikansk (Imperial og CinemaxX i København samt en række biografer i provinsen)

var id = window.location.search.substring(1);var player1 = new FlashObject("http://filmtrailer.com/trailers/flashplayer/player2_vers01/mediaplayer2.swf?" + "nocache=" + new Date().getTime() + "", "Mediaplayer", "403", "401", "7", "#ffffff", true);player1.addParam("scale","noscale");player1.addParam("salign","TL");player1.addVariable("direct_id", id);player1.addVariable("customer_id", '8385');player1.addVariable("film_id", '000310');player1.addVariable("color", 0xDDDDDD);player1.addVariable("tekstColor", 0x666666);
player1.addVariable("autoStart", false);player1.write("filmtrailer");

Trailer vises i samarbejde med Filmtrailer.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her