Læsetid: 3 min.

www.detervoresdomæne.dk

USA gav sig ikke en tomme på FN-topmøde. Kontrollen over internettet er stadig i USA's hænder. Men det europæiske krav om politiske kontrol går næppe i sig selv igen. Foreløbigt er det dog placeret i en ny international blindgyde: Internet Governance Forum
19. november 2005

Det var ikke helt korrekt, da den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore næsten tog hele æren for at have opfundet internettet. Ikke desto mindre er det korrekt, at det var i USA, at internettet og dets forgænger ARPA-nettet blev udviklet for amerikanske forsknings- og forsvarsmidler.

Selv om internettet med voldsom hast har udviklet sig fra blot at have akademiske interesse til at være af altafgørende betydning for den globale infrastruktur, og selvom internettet i dag har dybe juridiske og strukturelle implikationer for snart alle verdens nationer, fastholder USA den dag i dag kontrollen over internettet.

Trods europæisk stormløb blev der ikke ændret på det faktum på FN-topmødet om informationssamfundet og den digital kløft, der sluttede i går i Tunis.

Selve påstanden om 'kontrol med internettet' er i sig selv lidt af en overdrivelse. For der er som sådan ingen, der udøver kontrol. Derfor har debatten udviklet sig til at handle om et spørgsmål af moralsk karakter: Hvem har retten til internettet?

Og umiddelbart ligner fronterne op til Tunismødet en velkendt konflikt: Amerikansk enegang mod resten af verden.

Men bagved lurer et andet kulturelt modsætningsforhold - mellem på den ene side dels den langhårede, californiske regeringsskepsis, som kendetegnede internettets fædre og internettets udvikling i de første 30 år, dels på den anden side en holdning blandt internationale embedsmænd om, at noget, der som internettet har betydning for den enkelte nation, nødvendigvis må være underlagt politisk kontrol.

Derfor var det væsentligste spørgsmål på Tunis-topmødet ikke om internettet skal være under amerikanske eller international kontrol, men om internettet overhovedet bør være under politisk kontrol. Europæerne sagde sammen med resten af verden ja, amerikanerne nej.

Og censur

Mere end 10.000 og en lang række statsoverhoveder deltog i møderne. Og de amerikanske embedsfolk, der forhandlede på topmødet, må have moret sig kosteligt over den kontekst samtalerne foregik i. Ytringsfriheden begrænses som daglig praksis i Tunesien og mens verden så på under topmødet, blev debatarrangementer aflyst, menneskerettighedsaktivister tilbageholdt og adgangen til internettet øjensynligt indskrænket.

Organisationen Journalister Uden Grænser (RSF) blev afvist ved grænsen.

Chefforhandler David Gross fra det amerikanske udenrigsministerium formulerede det ikke helt så direkte, men det var tydeligvis det spørgsmål, som amerikanerne igen og igen yndede at stille europæerne: Er det sådan I vil have det? Skal regeringer, der ikke respekterer ytringsfriheden og de mest basale menneskerettigheder, have mere kontrol med internettet, end de allerede har? Skal Zimbabwes diktator, Robert Mugabe, have indflydelse på internettets fremtidige udvikling? Skal Kina være med til at definere de tekniske standarder, hvormed ord som 'demokrati' kan filtreres fra?

Indtil 1998 blev den tekniske kontrol med internettet, som var emnet for det diplomatiske slagsmål i Tunis, varetaget af en enkelt langhåret computerprofessor i Californien, Jon Postel. Da han døde i 1998 havde han på forhånd fået arrangeret det sådan, at hans funktion overgik til det uafhængige Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), som ledes af en internationalt sammensat bestyrelse, men som ultimativt er underlagt amerikansk - ikke international - lov.

Aftale uden indrømmelse

De internationale forhold for eksempelvis telefoni forordnes til sammenligning af FN. Skal internettet fortsat være en undtagelse? Foreløbigt ja.

Europæerne vidste på forhånd, at amerikanerne sad med den gode hånd: Europæerne havde intet at handle med og amerikanerne intet incitament til at afgive den kontrol, de nu engang har. Der var næppe nogen, der for alvor troede på, at amerikanerne ville overlade ICANN's funktioner til hverken FN eller andre mellemstatslige organisationer.

Derfor blev resultatet næsten som ventet: Internettet fortsætter ganske som hidtil, men europæerne (og Kina og Tunesien og Zimbabwe etc.) får som et plaster på såret et nyt samtalerum: Internet Governance Forum.

Selv om det forum har fået 'mandat' til at adressere emner som spam-mail og internetkriminalitet, har det ingen sanktionsmuligheder.

En slags indrømmelse gav amerikanerne dog, da de anerkendte de enkelte landes suverænitet over egne landedomæner som '.dk' eller '.uk'. EU-Kommissær for it-udbredelse, kultur og uddannelse, Viviane Reding, udlagde det som et sejr.

Men det var ikke sådan amerikanerne oplevede kompromiset. Davis Gross udtrykte tilfredshed med at USAs fortsat har en 'unik rolle' på internettet. Først møde i det nye internationale internetforum afholdes næste år i Grækenland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her