Læsetid: 5 min.

www.semighørmig.dk

Antallet af danske weblogs er på få år eksploderet, og navnligt de personlige blogs med dagbogsagtigt indhold er populære. Her berettes om alt fra hverdagslige ligegyldigheder til private eksistentielle kriser. Er det selviscenesættelse eller terapi? Begge dele, siger eksperter
13. oktober 2006

Der var engang, hvor man skulle kæmpe sig til en casting på TVDanmark for at blive eksponeret. Det behøver man ikke længere. Med få klik kan man nu oprette sin helt egen dagbog på internettet, som gør det muligt at invitere alle, der gider, til en rundvisning i den private sfære. Og det er populært.

Der skønnes i øjeblikket at være omkring 20.000 danske weblogs, hvoraf cirka halvdelen har karakter af personlige dagbøger. De beretter om stort og småt:

"Klokken 16 skal jeg være i fucking Måløv til noget Gourmet akademi. Lad mig lige beskrive det mulige scenario for dig: Mig, tømmermænd, rystende hænder og en stor kniv? Nej, vel?!"

Eller dette eksempel, hvor skribenten har valgt at benytte sig af listeformen, som kendes fra Nynnes Dagbog:

"1. Jeg synes fodbold er det mest kedelige der er sket for fjernsyn. 2. Jeg synes fjernsyn er det mest kedelige der er sket for mig. 3. Men jeg elsker Will & Grace. Især Karen."

Kultur- og medieforsker Anne Scott Sørensen er i øjeblikket i gang med et større forskningsprojekt om de personlige online-dagbøger. Ifølge hende er det navnligt kvinder, der kaster sig over de personlige blogs.

"Den personlige blog har klare referencer til chick-litlitteraturen og ikke mindst til reality tv-fænomenet. Det er klassiske kvinderum, og den tradition fornægter sig ikke," siger Anne Scott Sørensen.

Kære weblog...

Både stilistisk og indholdsmæssigt har de personlige blogs mange ligheder med den traditionelle dagbog. Store og små begivenheder optræder side om side - som for eksempel i disse uddrag fra en blogger på nettet, der kalder sig 'jegerulla':

"Min godgører har foræret mig en måneds plusprofil på dating.dk, julen kommer åbenbart lidt tidligere i år," skriver hun den 3. december 2005. Og dagen efter:

"Min mors hjemmesygeplejerske har lige ringet og meddelt, at min mor er død i nat. Jeg skal derud og se hende nu og aftale begravelse og alt det der."

Sideordningen af dating og død - den hverdagslige trummerum blandet op med de store tragedier - er karakteristisk for dagbogsgenren generelt, forklarer Anne Scott Sørensen. Men i modsætning til den traditionelle dagbog er netdagbogen ikke kun til privat brug. Den er skrevet med et publikum for øje, og det er en afgørende forskel.

"Det er en leg med skellet mellem det intime og det sociale, det private og det offentlige, som vi også ser andre steder i samfundet. Politikken privatiseres, mens privatlivet politiseres og lægges ud til debat i offentligheden," siger Anne Scott Sørensen.

Flirten med den stille berømmelse er imidlertid også tilstede blandt bloggerne, fortæller hun.

"I forbindelse med reality-tv var der meget snak om de berømte 15 minutes of fame. Der samme gør sig gældende på bloggen, men her taler man i stedet om 15 people of fame. Man gør ikke sin 'berømmelse' op i tid, men i hvor mange mennesker, der besøger ens side".

Jeg blogger, derfor er jeg

Ifølge Anne Scott Sørensen spiller bevidstheden om publikum en stor rolle i blogger-universet. Når andre følger med i ens skriblerier, er det nemlig en slags blåstempling af det liv, man lever:

"Godtgørelsen af, at vi lever, ligger i, at vi kan fortælle det og få det bekræftet af andre. Ellers føler vi, at vi forsvinder," siger hun.

Maria Maud Borup Petersen har skrevet speciale om kvinders brug af den personlige weblog som middel til selviscenesættelse og konstruktion af identitet. Ifølge hende er det en udbredt idé, at et liv først er noget værd, når det eksisterer i fortalt form.

"Identitet er jo i dag en flydende størrelse, som man selv skal være med til at forme. Den mulighed får man på bloggen - den har karakter af en slags narrativ identitetskonstruktion: Jeg fortæller, derfor er jeg," siger hun og uddyber: "Webloggen befinder sig et sted i grænselandet mellem virkelighed og fiktion. På bloggen er man sit eget livs redaktør og kan indtage hovedrollen i en fortælling, man selv skaber".

Intime fremmede

Blogspot.com er en af de mange tjenester, der udbyder en weblog på nettet. Her finder man blandt andre profilen Suzy-Hang-Around (SHA). Bag navnet gemmer sig en 39-årig universitets-uddannet fraskilt mor fra Vesterbro i København. Af hensyn til sin familie ønsker hun at holde sit rigtige navn skjult. SHA fortæller, at hun begyndte at blogge for knap et år siden efter at have været involveret i et par dårlige kærlighedsforhold. For hende er den personlige weblog mest af alt et terapeutisk rum - et sted, hvor hun kan være egoistisk med god samvittighed, som hun formulerer det.

"Hvis man sidder og vender sine betændte brud med tålmodige venner for 17. gang, kan man godt få lidt dårlig smag i munden og tænke, at hvis man var dem, ville man kede sig nu," siger hun og fortsætter:

"På bloggen tvangsindlægger man ikke folk til at høre om sit kiksede sexliv eller dårlige parforhold. Man signalerer bare, at man gerne vil have respons, og så kan folk kommentere på ens indlæg, hvis de gider".

Ifølge Anne Scott Sørensen er webloggens funktion som bekendelsessted og terapirum tæt forbundet med, hvad hun kalder "opløsningen af de traditionelle fællesskaber". Hvor man tidligere læssede problemer af i familien eller blandt nære venner, er der i dag tendens til, at man betror sig til folk, man ikke kender.

"Det er det sære nye begreb om de intime fremmede. Når man sidder med vennerne over rødvinen, kan man måske snakke lidt overfladisk om sine problemer, men hyggen skal helst ikke opløses i gråd, for det er ikke særlig cool. Derfor er den anonyme blog måske i virkeligheden den form, vi bedst kan håndtere sorg på i dag. I de små uforpligtende communities kan vi krænge vores intime følelser ud til fremmede, der gider lytte," siger Anne Scott Sørensen. Hun ønsker ikke, at fælde nogen moralsk dom over tendensen.

"Man kan mene om den, hvad man vil, men i virkeligheden er det jo bare en ny måde at håndtere de menneskelige grundvilkår på - en måde, som svarer til tiden og de nye medier," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her