Læsetid: 4 min.

Det er ydmygelsen, der gør mest ondt

Det er ikke så meget politiets hårde behandling, der har givet fire personer, der blev anholdt til en fest på Christiania i weekenden, et chok. At blive ydmyget og se andre blive behandlet uværdigt er værre
27. juli 2006

"Den fysiske vold gør ikke ondt. Det er værre at se på, mens andre bliver ydmyget."

Sådan beskriver Christian Kornum sin oplevelse af at blive anholdt efter en fest på Christiania i weekenden.

Han sidder på de varme fliser på Rådhuspladsen. Ved siden af ham sidder Morden Kok. Over for dem, på den mørkegrønne bænk sidder Christian Prütz ved siden af en lyshåret og sommerbrun pige. De har aftalt at mødes her for at fortælle Information, hvad der skete, da de sammen med 11 andre blev anholdt efter en fest på Christiania.

Københavns politi siger om festen, at de havde fået massive klager over støjniveauet. Da der ikke blev skruet ned for musikken i første omgang, vendte politiet tilbage og bad deltagerne om at forlade festen. Festen endte i tumult.

"Det hele gik superstærkt. Jeg sad ved bålet ved siden af en pige, som jeg var på date med og drak en dåseøl. På tre sekunder forandrede det hele sig. Politiet begyndte at skubbe til os og sige, vi skulle gå. Da jeg bukkede mig ned for at tage min cykelkurv med mig, sprøjtede min øl," lyder Christian Kornums udlægning af begivenheden. Politiet var imidlertid af en anden opfattelse.

De tager Christian med ud på vejen og anholder ham for at have kastet med øl mod en betjent. De placerer ham forrest i et 'futtog', hvor mænd sidder på række mellem hinandens spredte ben.

"De kommer med en ulækker fyr og vil placere ham mellem mine ben. Det er for ydmygende, så jeg krydser benene foran mig, hvorefter en betjent slår mig på benene med sin knippel og åbner mine ben med magt," fortsætter Christian Kornum.

Det er ikke kun flashback af selv at blive ydmyget, men også andres ydmygelse har chokeret de anholdte.

"Mens jeg sidder der, ser jeg en betjent, der bøjer håndleddet på en ung fyr så langt tilbage, at tommelfingeren rører underarmen. Da betjenten ikke har kræfter i armene til at holde håndleddet bøjet, sætter han sit knæ på det".

Især denne oplevelse af at se et andet menneske ydmyget på den måde uden af kunne gribe ind påvirker Christian Kornum, og han begynder at råbe til politiet.

"Det gør ikke ondt at slå sig, men at sidde i futtog med hænderne bagbundet og se andre blive ydmyget, det er det værste," siger Christian Kornum.

Det værste

Pigen er enig med Christian Kornum. Hun rejser sig fra bænken og går over mod sin cykel for at hente en smøg i cykelkurven. Hun sætter sig ned på bænken og starter sin historie:

"Det værste for mig var at blive kaldt "den værste af dem alle sammen" af en betjent, efter de havde smidt mig ud af transportvognen," siger hun. Hendes dråbeformede mørke solbriller gemmer hendes øjne. Stemmen knækker en smule. Hun fortsætter sin historie og fortæller, at hun under anholdelsen mistede et smykke, som var et familieklenodie.

"Det var det værste, jeg kunne miste, næst efter min værdighed."

De strips, som de anholdte fik om håndledene, har sat mærker. Alligevel er det følelsen af at blive nedværdiget og se andre blive behandlet uværdigt, der gav de fire det største chok.

"Jeg kan godt klare det, der sker for mig selv. Men jeg kan ikke klare at se andre i smerte," siger pigen. De tre fyre er enige og fortæller om en episode, der gjorde indtryk på dem.

"Inde i salatfadet så jeg en betjent, der dunkede en fyrs hoved ned i gulvet, fordi fyren havde spyttet på betjenten. Jeg sagde til ham, at det var en uværdig måde at behandle ham på," siger Christian Prütz.

Betjenten spurgte efterfølgende: "Hvad kunne jeg gøre?" Christian Prütz smiler roligt. I hans ene øjenkrog kan man se et sår. "Det var en misforståelse," siger han og forklarer:

"Betjenten, der anholdt mig, sagde til mig, at hvis jeg prøvede på noget, ville hunden angribe. Det misforstod hundeføreren, og han lod hunden springe op ad mig. Da den satte en pote i hovedet på mig, ridsede den min hornhinde," siger Christian Prütz og tilføjer, at den betjent, der anholdt ham opførte sig korrekt.

Dialog

De fire vil gerne i dialog med politiet for sammen at finde et svar til betjenten og en måde at løse problemerne på i fremtiden.

"Det var kun få betjente, der kammede over. Vi laver alle fejl på vores arbejde ind i mellem. Politiets fejl til festen i weekenden skal rettes," siger Christian Prütz.

Chefkriminalinspektør Per Larsen, mener ikke, at politiet bærer skylden:

"Den leder, der har styret tropperne har brugt de metoder, der er aftalt. Jeg vil ikke påtage mig skylden for urolighederne på Christiania på politiets vegne. Vi gav lang snor. Jeg synes, det er ærgerligt, at det skal ende i en konfrontation."

Per Larsen kan ikke kommentere de enkelte anholdelser men siger, at anholdelserne vil blive analyseret nærmere snarest muligt. Han mener, at den ydmygelse, de anholdte føler sig udsat for, er et spørgsmål om vurdering: "Når fronterne er trukket op, handler det meget om, fra hvilken side man ser sagen," siger Per Larsen, og tilføjer, at "futtoget" er en ganske harmløs metode, politiet anvender for at holde styr på de anholdte:

"Vi placerer de anholdte på bagen i et kort øjeblik, indtil transportvognene ankommer. Det er en måde at undgå narrestreger på," siger Per Larsen.

Han ønsker tilbudet om dialog med de anholdte og Christiania velkommen:

"Det er bedre at tale end at slås."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu