Læsetid: 4 min.

Ydmygelsens krig

Iranere døde i titusindvis for at nedkæmpe Saddams legioner. Og nu betragter de os, mens vi vrider hænder over 15 sjæle. Dette er en storfilm, politisk ydmygelse i cinemascope
3. april 2007

Vore marinesoldater er gidsler. De bliver muligvis stillet for retten. Benzinbomber er eksploderet bag murene til den britiske ambassade i Teheran. Men det er helt afgjort ikke krigen mod terror. Det er ydmygelsens krig. Ydmygelsen af Storbritannien, ydmygelsen af Tony Blair, af det britiske militær, af George W. Bush og hele den irakiske krig. Og ydmygelsens mester er - selv om Tony Blair ikke har indset det - Iran, en nation, der føler sig evigt ydmyget af Vesten.

Hvor tilfredse må iranerne ikke have følt sig ved at høre d'herrer Blair og Bush kræve 'øjeblikkelig' frigivelse af de uheldige 15 - denne Blair-Bush insisteren vil med garanti holde dem indespærret i ugevis - fordi det er et krav som så let kan ignoreres. Og bliver det.

"Utilgivelig opførsel," brølede Bush i lørdags - og iranerne elskede det. Den iranske minister ventede i mellemtiden på at Storbritannien skulle ændre 'opførsel'. Mahmoud Ahmadinejad, den holocaust-benægtende præsident fra helvede, kalder Blair 'arrogant og egoistisk' - det er vi for resten mange der kalder ham - efter at have nægtet at optræde i FN. De vil løslade 'tjenesteperson' Faya Turney. Så vil de ikke alligevel.

Stjernen i showet

Den tilslørede Faye er stjernen i det iranske show. Med sin cigaret, bagtæppet af billigt blomstrede gardiner, læser hun disse absurde breve om vammelt venskab med 'det iranske folk' og undskylder krybende den britiske spionage på iransk territorium, breve jeg har en stærk mistanke om er skrevet af drengene fra ministeriet for islamisk vejledning.

Tilbage i 1980, da Teheran iscenesatte den meget mere ambitiøse overtagelse af den amerikanske ambassade, var stjernen en flæbende marinesoldat - en vis sergent Ladell Maples - som blev overtalt til at udtrykke sin beundring for Ayatollah Khomeinis islamiske revolution til de amerikanske prime time-nyheder.

For iranerne forstår Vesten. Og de forstår Vesten meget bedre end vi forstår - eller gider forstå - Iran.

Vi har glemt årene med den allierede besættelse under Anden Verdenskrig, afsættelsen af den pro-tyske shah og endelig, den mest ydmygende ydmygelse, omstyrtelsen af den demokratiske premierminister Mohamed Mossadeq, sat i værk af CIA's Allen Dulles og en excentrisk britisk ekspert i græsk, en tidligere SOE-mand (Special Operations Executive) - hans navn var 'Monty' Woodhouse - ved hjælp af et par geværer og en pose penge.

Og iranerne husker udmærket hvordan shahen, vores 'politimand' i Golfen, Kongen over Konger, Ariernes Lys, efterkommer af Kyros den Store vendte tilbage for at lægge modstandsbevægelsens unge iranske mænd og kvinder ud på Savak-bødlernes risteovne.

Iranerne har heller ingen reelle planer om at stille Faye og hendes kammerater for nogen domstol. De vil meget hellere have at briterne tygger sig igennem deres nan brød på Sky TV, naturligvis efter tilladelse fra Teherans arabiske 'Alalam'-kanal. Og så De det lille 'exclusive'-skilt i øverste venstre hjørne af skærmen da geværskytten Nathan Summers var på? Hvor iranerne dog elsker at parodiere deres underrykkere.

Ingen har endnu forklaret hvorfor vores drenge og piger i blåt er bevæbnet med rifler på deres båd-eventyr hvis det er deres pligt at aflevere dem hvis de bliver angrebet. Er det i virkeligheden et forsøg på at udstyre Revolutionsgarden med flere våben?

Uhyggelige spørgsmål

Men bag alt dette ligger nogle uhyggelige spørgsmål med, frygter jeg, nogle stadig ukendte men uhyggelige svar. De iranske sikkerhedstjenester er overbevist om at de britiske sikkerhedstjenester forsøger at provokere araberne i Irans Khuzestan-provins til at gøre oprør mod den islamiske republik.

Der har været bombesprængninger i området, den ene af dem dræbte en vogn fuld af soldater fra Revolutionsgarden, og Teheran gav MI5 skylden. 'Oprørende', sagde de. 'Utilgiveligt'. Briterne havde ingen kommentarer, selv ikke da iranerne hængte en mand fra en kran, anklaget for overfaldet. De hævdede han havde arbejdet for London.

Er SAS (Special Air Service) i det sydvestlige Iran, lige som briterne hævder at iranerne er i det sydøstlige Irak, hvor de chikanerer vores drenge i Basra med nymodens bomber? Vil amerikanerne løslade de fem iranere der udstedte visa til kurdere i Erbil, og som blev spærret inde for et par måneder siden? Nej, siger Bush. Nå, vi får se.

Der er en masse vi ikke ved - eller ønsker at vide - om alt dette. Men i mellemtiden er det op til Blair, Bush og købmændene fra SKY-BBC-CNN-FOX-CBS-NBC-ABC-aksen af bras-og-rædsel at spille det iranske spil. Stiller de Faye for retten? Bliver vores drenge truet med henrettelse? Svar: Nej, men vær forvisset om at iranerne snart fortæller os at de alle sammen var spioner. Det er naturligvis løgn. Men Blair vil tordne løs, og Bush vil brøle - og iranerne vil læne sig tilbage og nyde hvert eneste øjeblik.

Iranere døde i titusindvis for at nedkæmpe Saddams legioner. Og nu betragter de os mens vi vrider hænder over 15 sjæle. Dette er en storfilm, politisk ydmygelse i cinemascope. Og iranerne ved ikke blot hvordan man iscenesætter dramaet. De har endog skrevet Blairs manuskript.

Og han følger det elskværdigt ord for ord.

© The independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her