»Inddæmning virker ikke med et menneske,
der er et sindssygt menneske.«
Præsident George W. Bush i et timelangt tv-interview søndag på NBC
Det var et besynderligt lidenskabsløst forsvar for USAs invasion og besættelse af Irak, den amerikanske præsident lagde for dagen i et med spænding forventet tv-interview søndag. Bush magtede ikke at fremmane de visioner for USAs globale rolle, som man ellers plejer at finde i hans taler om den nye farlige verden, amerikanerne lever i, hvor det ifølge præsidenten er blevet USAs primære internationale mission at imødegå trusler fra terrorgrupper og allierede stater med militære såvel som civile midler, jvf. spredning af demokrati i Mellemøsten. I stedet hørte man præsidenten gentage gamle udslidte argumenter, som ikke tog højde for alt det, vi ved nu, men ikke var klar over eller i hvert fald var usikre på, før krigen mod Irak blev startet i marts sidste år.
Den fabelagtigt dygtige tv-interviewer Tim Russert (svarende til BBCs David Frost i gamle dage) havde heller ikke en særlig veloplagt dag. Han gik glip af flere åbenlyse muligheder for at mane Bush op i et hjørne. En god chance opstod, da præsidenten påstod, at det var illusorisk at tro, at man kunne stoppe Saddam Husseins bestræbelser på at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben ved at fortsætte FN-inspektioner og sanktioner. »Inddæmning virker ikke med et menneske, der er et sindssygt menneske,« forklarede George W. Her kunne tv-intervieweren blot have refereret til David Kay, chefen for den amerikanske våbeninspektion i Irak. Under en høring i Senatet den 28. januar pegede han på, at FNs inspektioner tilsyneladende havde virket. Irakerne ødelagde rent faktisk deres ulovlige våben og stoppede programmerne. Beviset for dette er, at hverken våben eller programmer er blevet fundet af en 2.000 stor mand våbengruppe kaldt Iraqi Survey Group.
En anden oplagt mulighed opstod, da præsident Bush højtideligt erklærede, at »de efterretninger, som var tilgængelige for mig og mine rådgivere, og som vi analyserede, og de sagde klart, at Saddam var en trussel.« (Den elendige syntaks er Bush, red.) Her kunne Tim Russert have mindet præsidenten om, at han i en tale i Ohio i oktober 2002 hævdede, at Irak var i besiddelse af biologiske våben, skønt dette var en omstridt påstand inden for amerikanske efterretningskredse. Allerede i maj 2002 havde forsvarsministeriets Defense Intelligence Agency stemplet den irakiske kilde til oplysninger om biologiske våben for »utroværdig«. Ikke desto mindre blev historien hængende og dukkede op i den rapport (National Intelligence Estimate), som CIA offentliggjorde i oktober, og som repræsenterede alle efterretningskontorers oplysninger og vurderinger af irakiske masseødelæggelsesvåben. Historien stod at læse i The New York Times i lørdags. Den viser med al tydelighed, at CIA under pres fra høgene i Bush-regeringen ganske enkelt udvalgte de efterretninger, som under-støttede tesen, at Irak var i besiddelse af ulovlige våben og ignorerede alt, hvad der modsagde denne »ultimative sandhed«.
Det formentlig mest interessante øjeblik i tv-interviewet med præsident Bush opstod, da han svarede »correct« til Tim Russerts iagttagelse, at Irak ikke havde biologiske og kemiske våben, da krigen startede. »Jeg forventede at finde våben... at finde lagre af våben,« indrømmede præsidenten. Men Bush tilføjede straks følgende: »Våbnene kan være blevet ødelagt under krigen. Saddam og hans håndlangere kan have ødelagt dem, mens vi invaderede Irak. De kan være skjult.« Men så gik han tilbage til teorien, at ingen våben forefandtes i Irak og forklarede, at våbeninspektør David Kay i alle tilfælde havde sagt i Senatet, at »Irak havde kapacitet til at bygge våben.« Denne kapacitet var ifølge Bush mere end tilstrækkelig grund til at fjerne »dette farlige menneske i en farlig del af verden«.
Herefter fremlagde Bush sin konklusion: »Jeg mener ikke, at Amerika blot kan stå passivt bi og håbe på det bedste fra et sindssygt menneske. Det er virkeligt essentielt, at når vi ser en trussel, så tager vi os af de trusler, inden de bliver overhængende. Det er forsent, hvis de bliver overhængende. Det er forsent i denne nye type krig (efter 11/9).«
Her var den kvikke tv-interviewer ikke sen til at komme med en indvending. Russert fremhævede, at CIA-chef George Tenet i sidste uge i en tale indrømmede, at efterretningerne om Irak ikke var skudsikre, mens vicepræsident Cheney, udenrigsminister Powell og forsvarsministeren før krigens start havde sagt, at Irak »uden tvivl« havde disse våben. Selv havde Bush nævnt, at »det irakiske regime udgør en enestående og presserende trussel« og at »Saddam Hussein er en trussel, som vi bliver nødt til at imødegå så hurtigt som muligt«. Disse vægtige argumenter affejede præsidenten med den nedslidte og stort set intetsigende frase, at »Irak udgjorde en alvorlig og voksende trussel ... og i øvrigt har jeg ikke i sinde at skændes om ordvendinger.«
George W. Bush popularitet har lidt et knæk i den sidste måneds tid. Under 50 pct. af amerikanerne finder ham utroværdig. Hovedårsagen er utvivlsomt David Kays erklæring og nu Bush indrømmelse, at der ikke var nogen masseødelæggelsesvåben i Irak. Kan Bush skyde skylden på CIA? Næppe. Han må ene og alene tage ansvaret for denne brøler. I stedet prøver han uden held at flytte hegnspæle og opdigte historier, som præsidentkandidat John Kerry sagde i søndags. Er der noget amerikanerne ikke kan tage, så er det en præsident, der ikke er oprigtig og ærlig over for dem. Hvad vi så i søndags fra Det Ovale Kontor, kan let have været starten på enden for George W. Bush drøm om en anden embedsperiode. En ynkelig forestilling.
