Læsetid: 3 min.

Ytringer og handlinger

15. december 2001

Torsdag fremlagde regeringen sin terrorpakke. Det er stort set en afskrift af en lovpakke, som den forrige regering i al hast fremsatte kort efter, at Poul Nyrup Rasmussen havde udskrevet Folketingsvalg i håb om, at angsten efter den 11. september kunne holde ham ved magten, når intet andet så ud til at kunne. Flertallet for eksempelvis at indskrænke danskernes ytringsfrihed og udvide politiets adgang til ukontrolleret at ransage folks hjem er altså hjemme på forhånd.
På pressemødet torsdag blev justitsminister Lene Espersen direkte spurgt, om loven efter hendes opfattelse vil kunne bruges til at straffe de unge jublende palæstinensere, som tv viste billeder af efter terrorangrebet på World Trade Center. »Ja,« svarede hun ifølge Berlingske Tidende, »som konsekvens af den nye paragraf 114 (terrorparagraffen), så vil den person, der går ud åbenlyst og billiger et terrorangreb selvfølgelig være omfattet af lovgivningen.«
Det mindste problem er, at justitsministeren på samme pressemøde udviste fuldstændig logisk inkonsekvens ved at hævde, at loven på ingen måde indskrænker ytringsfriheden. Langt mere problematisk er det, at justitsministeren tilsyneladende ikke forstår, at ytringsfrihedens fundament lige præcis er en skelnen mellem ytringer og handlinger.

Man behøver ikke rende ud på den yderste venstrefløj for at høre advarsler mod terrorloven. Blandt de skarpeste kritikere er Advokatrådet, som i sit høringssvar fra den 20. november efterlyser noget så grundlæggende som en præcis defintion af begrebet terrorisme.
I lovforslaget defineres terrorisme som »handlinger, der udføres for at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.« Herunder manddrab, grov vold, forstyrrelse af trafiksikkerheden foruden brandstiftelse, kapring af transportmidler, sundhedsfarlig forurening m.v.
Advokatrådet finder definitionen alt for vidtående, fordi den også omfatter handlinger, man fra dansk side hidtil har bedømt som »udtryk for en persons legitime udøvelse af modstand mod et diktatorisk og undertrykkende styre.«
Generalløjtning K. G. H. Hillingsø sætter i gårsdagens udgave af Ekstra Bladet fingeren på et andet ømt punkt: »Historiens hjul drejer jo, og den som er terrorist i dag, er det måske ikke i morgen, når han sidder på magten. Så er det dem, der bekæmper dem, som vi før kaldte terrorister, som er de nye terrorister. Det bliver ikke let.« Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad han mener, så tænk på Nielson Mandela, ANC og Sydafrika.

Terrorpakken rokker også ved magtbalancen i retssamfundet, som hviler på en tredeling af magten mellem det lovgivende Folketing, den udøvende regering og statsapparatet samt det dømmende retssystem.
Denne demokratiske ide blev udviklet efter årtusinders erfaring af, at ukontrolleret magt har det med at korrumpere og blive magtfuldkommen. Hele fidusen i magtdelingen er den gensidige og indbyrdes kontrol mellem magthaverne. Derfor er det så vigtigt at lytte til Advokatrådets advarsel mod at give politiet mulighed for at foretage flere hemmelige ransagninger med kun en dommerkendelse. Hemmelige ransagninger er nemlig et særdeles vidtgående tvangsindgreb mod borgerne, og rettens kontrol med politiet er derfor en meget væsentlig retssikkerhedsgaranti mod ulovlige tvangsindgreb.
Praktiske hensyn taler ikke for at ændre loven. Som Advokatrådet understreger, må det besvær, der er forbundet med, at politiet skal anmode om rettens kendelse før hver ransagning, antages at være »helt ubetydeligt i forhold til indgrebets intensitet.

Terrorpakken går langt videre end det er nødvendigt for at leve op til FN’s terrorkonvention.
At EU-landene i fuld firspring er i gang med at udvide politisamarbejdet med fælles definition af terrorisme og fælles minimumsstraffe er nok en forklaring på, men ingen undskyldning for, at den danske lovgivende forsamlings flertal vælger at overhøre de røster, der advarer mod at bruge tragedien i USA som afsæt til at forringe borgernes retssikkerhed.

fris

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her