Læsetid: 2 min.

Ytringsfrihed eller hensynsfuldhed?

16. december 2005

Nej tak til hensynsløs ytringsfrihed. Det var budskabet i Deadline 2 den 11. december om Jyllands Postens krig mod islam.

I den ophedede debat fremtrådte menneskerettighedsjuristen Henning Koch. Han sagde, at ytringsfriheden ganske vist er ukrænkelig. Men at man kan og bør tage hensyn og føle empati. Henning Koch overså, at det ikke handler om en intellektuel debat. Det handler om følelser, had og forurettethed. Det handler om anerkendelse og krænkelse.

Slagsmålet skyldes ikke Jyllands Posten. Det skyldes de vestlige værdier, som skal udbredes med tolerance og med bomber. Ytringsfrihed handler om rettigheder over for magthaverne. Det handler om politik og om retten til at kritisere magthaverne.

Det betyder ikke den totale frihed og retten til at sige hvad som helst. Den aggressivt-destruktive brug af ytringsfriheden skyldes ikke mindst intellektuelle og kunstnere.

Krænkelseserfaringer

Avantgardisterne efter Første Verdenskrig opdagede, at skandale og provokation var den sikre vej til opmærksomhed og berømmelse. Hensigten var at nedbryde samfundet og dets værdier for at skabe et nyt og bedre samfund. Dette fif er efterhånden blevet almengjort og banaliseret. Også kapitalistiske reklamefolk har lært lektien. Og Jyllands Posten har lært det: uden provokation/skandale/blasfemi ingen diskussion.

Der har de sidste godt 100 år ophobet sig masser af krænkelseserfaringer i befolkningen. Religiøse og moralske danskere har måttet affinde sig med kritik, latterliggørelse og foragt.

Anerkendelsens sociolog Axel Honneth kredser om kapitalismens patologier, når han skal indsamle 'krænkelseserfaringer'. Der mangler opmærksomhed om de krænkelseserfaringer, som intellektuelle, forfattere og det dannede borgerskab har påført og påfører almindelige mennesker. Krænkelseserfaringer som Fogh Rasmussen og Jyllands Posten spiller på med udpræget opportunistisk sans.

Det virker absurd, når den venlige jurist pludseligt træder ind i Jyllands Postens krig mod muslimerne. Hvorfor må Jyllands Posten ikke bruge den hævdvundne og stolte vestlige avantgardes blasfemi-metode?

Hvorfor skal muslimer specielt udsættes for hensynsfuldhed og empati? Hvorfor skal de ikke påtvinges den samfunds- og kulturopløsning, som Vesten har gennemgået?

Menneskepligter

Der er behov for at gentænke de liberale rettigheder. Det er en forudsætning for at tale om hensynsfuld ytringsfrihed. Ytringsfriheden er blevet en destruktiv værdi, som hensynsløst misbruges hver eneste dag.

Kommunitarister foreslår at supplere rettighederne med pligter. I 1997 udgav Helmut Schmidt et forslag til En almen erklæring om menneskepligter, nedfældet af en gruppe politikere og intellektuelle. Ifølge erklæringen indebærer ytringsfriheden en pligt til at bruge den seriøst. Forslaget afvistes harmdirrende af liberale journalister, der stod fast på den ubegrænsede ytringsfrihed.

Jeg forstår muslimers vrede over det sekulariserede Vestens foragt for deres religion. Jeg forstår danskeres raseri over muslimers terror- og over rettighedshumanisternes multikulturelle meningstyranni.

Men jeg forstår ikke rettighedshumanisternes venlighed over for en religion, som de vil udrydde og erstatte med tynde vestlige rettigheder, sekularisme og marked.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her