Læsetid: 4 min.

Ytringsfrihed under pres

Debatten om ytringsfrihed skal videre, vi må diskutere, om der skal være forskellige standarder for ytringsfrihed for magthaverne og alle os andre på den anden side
3. marts 2006

Ytringsfriheden og andre grundlæggende frihedsrettigheder er under voldsomt pres. Den britiske historiker David Irving blev for nylig idømt tre års fængsel for at have benægtet, at Holocaust har fundet sted.

Danmark har for få år siden indført EU's terrorpakke på en sådan måde, at man risikerer fængsel, hvis man kommer med ytringer der kan opfattes som støtte til organisationer der kaldes terrororganisationer. Pia Kjærsgaard kræver folk udvist, hvis de kommer med ytringer, som hun mener skader landet. Salman Rushdie måtte leve under jorden i flere år på grund af en bog, han havde skrevet. Theo van Gogh blev myrdet pga. hans film. Danske tegnere må leve under politibeskyttelse på grund af tegninger af Muhammed. Og i regeringens nye terrorpakke skal PET have ret til at indhente alle oplysninger om os alle sammen.

Jeg tror, vi er nødt til at diskutere helt grundlæggende, hvordan vi opfatter et demokrati. Demokrati handler jo ikke bare om, at flertallet bestemmer. Demokrati er også, at der foregår en åben debat om forskellige synspunkter. At mindretal nyder beskyttelse i forhold til en række grundlæggende rettigheder, så der f.eks. ikke kan ske diskrimination. Og at vi grundlæggende respekterer retten til at være forskellige og have forskellige holdninger.

Hvis alt er tilladt

Jo videre rammer der gives for ytringsfriheden, jo større krav stiller det til den demokratiske offentlighed, hvor ytringsfriheden udøves. En offentlighed der skal kunne imødegå synspunkter og ytringer, der truer eller krænker samfundets grundlæggende værdier. Hvis (næsten) alt er tilladt, stiller det høje moralske krav til forvaltningen af ytringsfriheden og den demokratiske kultur.

Tilsvarende gælder det, at jo større indskrænkninger af ytringsfriheden der finder sted, jo mindre demokratisk spillerum bliver der, og desto mindre udviklet bliver den demokratiske kultur.

Fogh deltager ikke

Selv om det er vederstyggeligt, at nogen benægter holocaust, så er svaret ikke et forbud mod den slags ytringer. Modsvaret er derimod et stærkt folkeligt engagement i samfundsdebatten, så vederstyggelighederne kan tilbagevises og fordømmes kraftigt. En sådan fordømmelse er ikke en begrænsning af ytringsfriheden, og fratager ikke mennesker som David Irving deres ret til at fremsætte deres synspunkter - men er et forsvar for demokratiske og humanistiske værdier og idealer.

Desværre nægter statsministeren at deltage i en debat. Han vil ikke, som ambassadørerne anmodede om i deres brev sidste efterår give udtryk for sin egen holdning hverken i forhold til Muhammed-tegningerne, Louise Freverts hjemmeside, kulturminister Brian Mikkelsens udtalelser eller Radio Holgers racistiske ytringer. Men samtidig med at statsministeren påstår, at han forsvarer ytringsfriheden, så gør han intet i forhold til de indskrænkninger af ytringsfriheden, han selv har fået vedtaget.

Retten til diskussion

Vi var flere, der advarede om, at ytringsfriheden led skade, da terrorpakken blev vedtaget. Og nu ser vi desværre konsekvenserne. Foreningen Oprør har i en appel opfordret til at starte indsamlinger til fordel for FARC og PFLP, der er henholdsvis en colombiansk og en palæstinensisk befrielsesbevægelse. Da begge organisationer er blevet stemplet som terrororganisationer af EU og som konsekvens heraf opført på EU's terrorliste, er Oprørs appel blevet forbudt med henvisning til den danske terrorlovgivning.

Enhedslisten støtter ikke de pågældende organisationer, da de ikke efter vores opfattelse har tilstrækkeligt rene hænder i forhold til deres praksis. Men Enhedslisten støtter ubetinget retten til at diskutere om og med disse organisationer.

Derfor har Enhedslistens Folketingsgruppe offentliggjort Oprørs appel på hjemmesiden www.ytringsfrihed.nu, men samtidig skrevet, at Enhedslisten ikke støtter den konkrete indsamling. Denne ulydighedsaktion fik en brat ende fredag den 24. februar.

Vores internetudbyder valgte, efter trusler fra politiet om at blive sigtet for meddelagtighed i overtrædelse af terrorlovgivningen, at fjerne appellen fra hjemmesiden.

Et sådant indgreb må betegnes som censur. Her er ikke tale om, at Enhedslistens folketingsgruppe er blevet afkrævet en undskyldning, at vores handlinger er blevet fordømt eller kritiseret. Nej, vi taler om, at politiet - på baggrund af en liste, der afspejler nogle politiske studehandler mellem EU og USA - kan få fjernet et indlæg i debatten om terrorlovgivningens konsekvenser for demokrati og ytringsfrihed. Og det vel at mærke uden at en domstol endnu har fastslået, at de nævnte organisationer faktisk er terrororganisationer. Hvad bliver det næste? Må Jyllands-Posten eller andre aviser så heller ikke bringe information og indlæg om organisationer på terrorlisten og risikerer deres hjemmeside så også at blive lukket?

Afstand fra ytringer

Det ville være en væsentlig debat om ytringsfrihed, som Jyllands-Posten og statsministeren kunne kaste sig ud i.

Hvis vi skal nå videre i debatten om ytringsfrihed, så bliver vi nødt til at diskutere, om der skal gælde den samme ytringsfrihed for alle, eller om der er forskellige standarder for magthavere og dem de er enige med og så for os andre på den anden side. Og om hvordan vi kan fremme en åben demokratisk debat frem for, hvordan vi med forbud og censur kan forbyde ytringer, vi er uenige i.

Det kræver så også, at vi tager afstand fra ytringer, vi er uenige i, hvad enten de kommer fra præster, politikere, aviser eller imamer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu