Læsetid: 2 min.

Ytringsfriheden kan vente

Hoben af sager om ytringsfrihed i Tyrkiet vokser, men regeringen ser tiden an. 'De forstår ikke alvoren,' siger diplomat
15. august 2006

ISTANBUL - Krænkelserne af ytringsfriheden vil ingen ende tage i Tyrkiet. Alene i andet kvartal i år er der rejst 56 nye sager med krav om alt fra bødestraf til 27 års fængsel. Sagerne drejer sig om "fornærmelser mod tyrkiskhed og statsinstitutioner", at "fraråde militærtjeneste" og "opfordringer til had og fjendtlighed" og er rettet mod 67 mediepersoner over hele landet.

Retssagerne er intet nyt fænomen i Tyrkiet, men den tyrkiske regering har netop reformeret straffeloven med henblik på at opfylde EU's krav til demokrati. Straffeloven har imidlertid stadig mangler, og siden er der indført en skrap antiterrorlov, der også begrænser ytringsfriheden. Derfor er der skuffelse i EU og blandt tyrkiske ngo'er over de mange retssager og regeringens manglende reaktion på dem.

I en rapport fra medieovervågningsinstitutionen Bianet beskyldes den tyrkiske regering for "at tage for let på situationen", hvilket blandt andet understreges af ministerpræsident Recep Tayyip Erdogans jævnlige erstatningssager rettet mod journalister eller tegnere, der kritiserer hans ledelsesstil.

Samtidig er den tyrkiske generalstabschef og politiet blandt de flittigste til at indgive anmeldelser mod journalister og redaktører.

"Det tegner et bekymrende billede af medie- og ytringsfriheden," skriver Bianet.

Kurdere og nægtere

Typiske sager ved domstolene handler om artikler eller programmer, der diskuterer kurderproblematikken og mediernes dækning af den. Det kan også være sager mod journalister i den kurdiske presse, der anklages for at "hjælpe PKK" blot ved at omtale kurderproblematikken.

En tredje type sager er journalisten Birgul Özbaris et eksempel på. Hun er syv gange blevet tiltalt for en artikelserie om militærnægtere og risikerer 21 års fængsel, hvis hun kendes skyldig i 'opfordring til militærnægteri'. I en anden lignende sag risikerer tre journalister 27 års fængsel. En fjerde type sager er mod journalister, der i deres medier diskuterer udfaldet af retssager. De kan anklages for "forsøg på at blande sig i en retfærdig rettergang". I en sag af den type risikerer journalisten Murat Yetkin op til fire et halvt års fængsel, efter han i dagbladet Radikal kritiserede retssagen mod forfatteren Orhan Pamuk - netop en sag om ytringsfrihed.

Venter og ser

Paradoksalt nok foregår kampen om ytringsfriheden ikke kun mellem journalister og jurister. Også indbyrdes blandt advokater og dommere er der store uoverensstemmelser.

Dommere ved én retsinstans kan for eksempel godt pålægge en lavere instans at føre en sag, selv om hverken dommere eller anklagemyndighed her ser noget grundlag. Det har ført til bizarre situationer, hvor en retssag er blevet gennemført og den anklagede dømt trods både anklagere og forsvareres påstande om frifindelse.

En kilde tæt på regeringen siger, at regeringen ikke bryder sig om de mange retssager om ytringsfriheden, og at man her overvejer at ændre straffeloven igen, så der ikke længere er lovgrundlag for sagerne.

"Regeringen vil dog vente og se, om nogle af sagerne fører til dom, før den afgør, om der er et problem, der skal rettes op på," siger kilden, der ikke vil udtale sig med navn.

I det udenlandske diplomatiske korps i Ankara er der bekymring over den tyrkiske holdning.

"Jeg tror ikke, den tyrkiske regering forstår, hvor stor skade de her sager gør Tyrkiet. De tror, at der bare mangler information i Europa, og at de med en oplysningskampagne på en uge kan rette op på det dårlige image. Men det kan de ikke," siger en diplomat, der også vil være anonym.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu