Læsetid: 3 min.

Zimbabwe til tælling

14. marts 2002

Det var til at grine af, da Zimbabwes præsident, Robert Mugabe, tilbød USA rådgivning i afholdelse af valg efter den kraftigt kritiserede optælling ved det amerikanske præsidentvalg i november 2000. I dag er det til at græde over, at valget i Zimbabwe har været en absurd farce, og at chefmanipulator Mugabe er valgt for en ny seksårs-periode.
Før valget fik tusindvis af zimbabwere en lærestreg på legemet i form af tæsk, eller det, der var værre. Samtidig forsøgte Mugabe af al magt at lægge juridiske hindringer ud for registrering af vælgere, der kunne finde på at stemme på modkandidaten Morgan Tsvangirai. Da valget så kom, udviste vælgerne en entusiasme, som var det ved Sydafrikas første frie valg i 1994. I timevis stod de i kø, og de mødte op velvidende, at det kunne være med livet som indsats. Signalet var tydeligt: Folket ønsker et styre, som kan stoppe den stigende mangel på majs og igen gøre Zimbabwe til den succeshistorie, landet vitterligt var lige efter uafhængigheden i 1980.

I gÅr kom det officielle valgresultat så: 1,6 mio. stemmer til Mugabe mod 1,2 mio. til Tsvangirai. Det er dog stærkt tvivlsomt, om tallene holder. Ifølge rapporter fra EU’s ambassadører, norske valgobservatører og private, zimbabwiske organisationer, så var valget så plaget af vold og uregelmæsssigheder, at det ikke var frit og fair. Tsvangirai erklærede i går valget for »ulovligt«, og det blev påpeget, at det så meget mærkeligt ud, at der på landet havde været en meget høj stemmeprocent, mens der i byerne havde været en lav. Det er ikke set før i Zimbabwe. Valget leder tankerne hen på den tidligere diktator i Nicaragua Anastasio Somoza, som en gang sagde: »Du vandt valget, men jeg vandt optællingen.«
Valgresultatet gør fremtiden dyster i Zimbabwe. Den 78-årige og fysisk svækkede Mugabe vil forsøge med tæskehold og militærets vold og magt at klamre sig til pinden, indtil han har en vicepræsident på plads, som kan sikre, at han ikke bliver retsforfulgt og dermed kan ende sine dage i Zimbabwe. Samtidig vil han for at gennemføre sin revolution lade tag-selv-jordreformen fortsætte, hvad det end måtte indebære af ustabilitet, mord på hvide farmere og landarbejdere.
I går var der advarsler om forestående, voldsomme sammenstød mellem tilhængere af oppositionspartiet Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC) og myndighederne. I glaskuglen ses også stigende fødevaremangel, arbejdsløshed, inflation og international isolation.

EU og USA skal nu sønderlemme valget med kritik og afvise resultatet. Det vil minde oppositionen og de demokratiske kræfter om, at der bliver holdt øje med udviklingen i Zimbabwe. Desværre vil protesterne have lille effekt. Mugabe vil afvise dem som udtryk for, at Vesten ikke bryder sig om valgresultatet. Da de vestlige lande stort set i forvejen har lukket for bistandsprogrammer, så kan styret kun for alvor rammes ved at stramme sanktionerne yderligere. Men spørgsmålet er, om EU ikke blot skal holde fast i at indefryse Mugabes indestående i europæiske banker og opretholde indrejseforbuddet for ham og hans nærmeste. Går man videre end disse såkaldte smarte sanktioner, kan man meget vel risikere at ramme befolkningen i Zimbabwe yderligere, uden at det vil fremtvinge nogen ændring af situationen.
Mens Vesten ikke kan gøre stort, så har Sydafrika mulighed for at give Mugabe tommelskruer på. Hidtil har Sydafrika holdt hånden over Mugabe ved bl.a. at forsyne landet med el og lån. Selv om Sydafrika er en regional supermagt, så har præsident Thabo Mbeki øjensynligt ikke ønsket at trække i tæppet under den ’store afrikanske leder’ nord på.

Tiden er dog inde for Mbeki til at komme ud af busken. I modsætning til valgobservatører fra Sydafrika bør han erklære præsidentvalget for ugyldigt og arbejde for at Zimbabwe smides ud af det britiske statssamfund, Commonwealth. Ydermere bør Sydafrika på alle måder bremse det tætte, økonomiske samarbejde med Zimbabwe. Efter at have deltaget i den årelange kamp for demokrati i Sydafrika burde Mbeki sige fra, når demokratiets spilleregler åbenlyst overtrædes. Mbeki, der ønsker at fremtræde som talsrør for hele Afrika, må også være opmærksom på, at Zimbabwe cementerer billedet af Afrika som et korrupt kontinent, som bistandsgivere og investorer gør klogt i at holde sig væk fra.

hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu