Læsetid: 1 min.

Folk

30. august 2007

Stig Rossen

Det ser ud til, at amerikanerne langt om længe har fået øjnene op for Stig Rossens sangtalent. I hvert fald skal han spille til tre såkaldte showcases, som gerne skulle resultere i 15 til 20 koncerter i USA. Det er da også på tide, at vi deler lidt ud af Stig Rossen.

Joschka Fischer

Den Danske Europabevægelse kårer i dag Joschka Fischer som "Årets Europæer". Tidligere modtagere af prisen er Anders Fogh Rasmussen (V) og Uffe Ellemann-Jensen (V). Prisen kan ses som endnu et desperat forsøg på at skabe en fælles europæisk identitet.

Svømmere

I dag skal Danmarks bedste havsvømmere konkurrere mod de svenske rivaler om at komme hurtigst over Øresund på strækningen mellem Helsingør og Helsingborg. Begivenheden kan ses som endnu et desperat forsøg på at skabe en fælles skandinavisk identitet.

Jonni Hansen

Den 41-årige nazileder, Jonni Hansen, bliver i dag løsladt fra sin varetægtsfængsling. Han kom i håndgemæng med politiet i Kolding og blev efterfølgende fængslet og sigtet for at have slået en betjent flere gange i hovedet. Nu er han atter en fri mand.

Gymnasieelever

I dag vil unge gymnasieelever engagere sig i Skanderborg Kommune, når de til en konference skal diskutere, hvordan den offentlige transport i kommunen kan gøres bedre. Det forventes, at mere end 1.000 vil deltage. Mon dog der møder helt så mange op i sidste ende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu