Læsetid: 1 min.

Folk

8. august 2007

Dustin Hoffman

Alderen er omsider ved at indhente ungersvenden fra 'Fagre Voksne Verden', der forførtes af fru Robinson. Megastjernens dåbsattest lyver ikke: 8. august 1937

Finn Methling

Dansk radioteater er under hastig afvikling som følge af filistres fejldispositioner. Dog er Danmarks klassiske radiodigter stadig i fin form. Radiospillets mester fylder i dag 90 år og udsender på dagen prosabogen 'Skår'. Tak for mange uforglemmelige spor i æteren.

Ehsan Jami

Den unge hollandske socialistiske politiker af iransk herkomst aspirerer til at blive den næste Theo van Gogh. Siden han for få måneder siden stiftede et Råd for Frafaldne Muslimer, er han tre gange blevet tævet af overfaldsmænd, der mente at eksekvere Guds bud.

Günter Grass

'Bliktrommen's forfatter kan man ofte støde på i Stege og omegn, thi han ejer et idyllisk sommerlogi i Møns Ulvshaleskov, langt borte fra foragtere af hans forsinkede selvopgør med sit 17-årige Waffen SS-jeg. I dag er han festtaler ved Stege Biografs 100 års dag.

Bøsser til låns

Skanderborg Festival byder på mere end musik. I dag åbner et 'Menneskebibliotek'. Her kan man låne en lesbisk, en bøsse, en handicappet eller en hiv-smittet, som man låner en bog: For at få svar på sine spørgsmål. Dansk Ungdoms Fællesråd står bag initiativet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu