Læsetid: 2 min.

Rygerne og den hellige ild

Vi samler op på de første 10 dage med rygeforbud. Kirken kan komme krillerhosten til undsætning
Vi samler op på de første 10 dage med rygeforbud. Kirken kan komme krillerhosten til undsætning
25. august 2007

"Og store folkeskarer kom hen til [Jesus] med lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre. De lagde dem for hans fødder, og han helbredte dem, så skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde kunne se..."

(Matthæus kap. 15, 30-31).

I den forgangne uge kunne vi høste de første praktiske erfaringer med den nye rygelov, der blev kastet ud over de danske rygere som et stort net for 10 dage siden.

Ungdomsklubber, provinsdiskoteker og brune bodegaer, der tidligere havde været så plaget af nikotintåger, at hundene rallede, og fluerne faldt døde til jorden, meldte om oversensible stamgæster, der talte grimt til hinanden, lovede Gud og hver mand bank og i det hele taget fór op over det mindste. Løbet var kørt for dem. Det havde de sandet. Rygerkupeen var nået til endestationen, og alle skulle af.

Landet over blev hypnotisører, akupunktører og certificerede rygestopinstruktører kimet ned af forfjamskede og bange vanerygere med både 20, 30 og 40 års erfaring. Rygere der ikke så anden udvej end at krybe til korset og få renset luften i de sodsværtede lunger én gang for alle. I den anden lejr udtrykte adskillige passive rygere henrykkelse over, at deres hår og skjorteflipper ikke længere stank af tobak efter en våd tur i byen; dog var røgen på mange pubber angiveligt blevet afløst af en rædsom em af kropssved, som røgen plejede at absorbere.

En hånd fra kirken

Danskere, som bor på indfaldsvejene til de store byer, iagttog i løbet af ugen en markant stigning i antallet af mennesker, der forsøgte at ryge deres cigaretter, mens de sad på cyklen på vej til arbejde. Rygerne glorificerer folk, som kan ryge på cyklen, da det er lidt af en kunststykke. Cyklende rygere er en af ikke-rygernes yndlingsaversioner. Men hvor skal rygerne efterhånden gå hen? Her kommer folkekirken måske ind i billedet. Man hører, at kirkerne står buldrende tomme, at flere og flere danskere melder sig ud. Og hvad nytter den lutherske tanke om evangeliets frie løb, når der ikke er nogen til at lytte?

Rygerne ville udgøre en from og hengiven menighed, hvis de bare måtte ryge umådeholdent under gudstjenesten. Det er en win-win-situation. Der ville komme flere i kirke, og de højloftede danske kirkerum ville få sig en tiltrængt omgang røg.

Se det for Dem: Den nordiske efterårssol der med en overjordisk kraftanstrengelse gør sig fri af skyerne og søger ind ad kirkens karakteristiske rundbuede vindues mundblæste glas, hvorefter den lader sin lange gyldne lanse spille smukt i røgen fra hundredvis af piber, cigarer og cigaretter, der langsomt, langsomt stiger til tops i skibet under prædikenen. Og ingen skal længere sidde på kirkebænken og undertrykke kriller i halsen, for nu hoster alle, og de gør det hele tiden.

Det eneste umiddelbare problem er, at Jesus aldrig rørte tobak. Men det er jo det, rygerne vil opdage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her