Læsetid: 1 min.

FOLK

5. september 2007

Agnes Gonxha Bojaxhiu

Det er i dag 10-års-dødsdagen for den albanske missionærnonne, der blev til Moder Teresa. Så gudshengiven ansås hun for, at hun allerede er 'saligkåret' - stadiet før helgenstatus. Hele livet kæmpede hun imidlertid med 'tvivl og åndeligt mørke', viser nyfundne breve.

Danske ølentusiaster

Det er i dag ni år siden, at drikkebrødre på Odense-værtshuset Carlsens Kvarter stiftede, hvad der skulle blive verdens største forening for ølelskere. Dét gav stødet til den mikrobrygrevolution, der i dag har givet Danmark tilnavnet 'Beercon valley'.

Allan Mylius Thomsen

De danske ølskribenters oldermand er også byhistoriker. I dag turnerer han rundt på historiske værtshuse i København og deler ud af sin store viden om bryggere, værtshuse, brændevinsbrændere, prostituerede og andet godtfolk. For arrangementet står AOF.

Martti Ahtisaari

Efter at have løst Kosovo-problemet (okay, parterne har godt nok ikke fattet genialiteten i hans plan), er den finske ekspræsident og diplomatiske problemknuser nu gået i gang med at skabe fred mellem Iraks stridende grupper. Lykkes det, burde han saligkåres.

Sindssyge

Mental dårligdom er denne klodes største helbredsproblem, og sindssygdomme udgør 14 procent af de globale sygdomme, hvilket er mere end kræft og hjertelidelser. Det skriver lægetidsskriftet The Lancet og anslår, at sindssyge hvert år driver 800.000 til selvmord, de fleste i fattige lande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her