Læsetid: 1 min.

FOLK

27. september 2007

Rune T. Kidde

En tusindkunstner runder i dag det halve århundrede. Godt 70 bøger er det blevet til i hans højest rablende, men grumme gemytlige forfatterskab, herunder en hel del ækle eventyr, litterære klassikere foruden 101 Mak- og mesterværker. Keep on truckin', Kidde.

Atiba Hutchinson

... giver racisterne det røde kort. Sammen med FCK-makker Michael Gravgaard og integrationsminister Rikke Hvilshøj stiller den hængende sorte angriber i dag op 'til en diskussion om racisme på Brønshøj Skole', skriver Ritzau. Ak, var problemet dog blot begrænset til Brønshøj Skole.

Bono

U2's altruistiske forsanger hædres i dag med den såkaldte 'Liberty Medal 2007'. Frihedsmedaljen gives hvert år til en person eller organisation, som har været med til at bekæmpe undertrykkelse og fremme frihed. Bush har minsandten også fået den. Altså Bush den Ældre.

Mahmoud Asgari

Den 16-årige homoseksuelle af dette navn er en af de bøsser, der ikke findes i Iran. Og vi ved desværre kun alt for vel hvorfor. Ham lod regimet jo hænge på en offentlig plads sammen med hans kæreste, den 18-årige, Ayaz Marhoni, ikke sandt, hr. Ahmadinejad?

Hans Enoksen

Grønlands landsstyreformand åbner en konference, hvor Norge, USA, Canada, Rusland og Danmark skal enes om en fredelig opdeling af Ishavet, så de i stedet for at strides med hinanden kan bruge kræfterne på at bekæmpe klimaforandringer. Så trøst jer, isbjørne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu