Læsetid: 2 min.

Alle babyers moder

Ser man syner eller hvad? Man sidder intetanende i Tyskland, og pludselig ser man hos en boghandler et portrætfoto af et barn, som man synes, man kender ganske godt
Hvor er det nu, vi har set dette billede før?

Hvor er det nu, vi har set dette billede før?

24. oktober 2007

Når ellers fornuftige mennesker får børn, bliver de ofte ramt af et besynderligt vanvid, en kollektiv psykose, der giver sig udslag i en uhæmmet persondyrkelse, idet de tager en masse fotos af barnet, som dokumenterer den første tand, det første smil, den første grønhakker, den første skoledag, det første bryllup, osv.

Endog voksne, som tidligere diskuterede politik, etik og Habermas, begynder at tale henført om pludderbleer og aktionsdage i vuggeren. Stoppes kan det ikke, selv om de fleste babyer i virkeligheden er ganske ens - bortset fra måske noget ved ørerne, næsen eller håret.

Jeg havde en baby-oplevelse ikke desto mindre. Sad på en fortovscafe i Potsdam, og dér, ved siden af i et boghandlervindue, fik jeg pludselig øje på et billede af en smilende baby, som nok lignede andre, men ud over det var sært fascinerende. For hvor var det, jeg havde set det før?

Prototypen

Det vil ikke være nogen overdrivelse at udnævne barnet på fotoet til 'alle babyers moder', altså selve prototypen på en baby, sådan som forældre gerne vil se deres eget afkom: de runde kinder, de tindrende øjne, det listigt charmerende smil. Et barn, som det er let at knuselske. Et barn, du kan nå, men som også er sin egen og altid med på en griner.

Hvor havde jeg set det før?

Servitricen skænkede mere kaffe. Jeg spurgte hende på løst tysk, om hun vidste, hvem det var. "Leider nicht," svarede hun. Churchill som barn, når vi nu var i Potsdam? Det kunne godt ligne. Så vidste jeg det:

Tøger Seidenfaden. I Politikens Hus bragte man billedet som en fast 'inventar' gennem nogle år, når man satiriserede over chefredaktøren i såvel Politikens At tænke sig som på Ekstra Bladets side 2, et genialt greb. Men hvorfor i alverden var der et postkort med et foto af Tøger Seidenfaden i en boghandel i Potsdam? Til salg for en euro.

Tiny tot titter

Det var alligevel næppe ham, skønt helt sikkert det samme foto.

Har altid troet, at satirikerne i Politikens Hus virkelig havde tilegnet sig et barnebillede af den kulturrelativistiske chefredaktør via forbindelser hos barnepigen, familien eller på anden måde via de indre linjer, men nej.

På bagsiden af kortet, som er fremstillet i Paris, står: Tiny tot titter: En tynd rolling, der smiler. Identitetsspørgsmålet står med andre ord stadig ubesvaret tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu