Læsetid: 2 min.

Blind kærlighed

Macintosh har nu aldrig været det nemmeste at lege med
Macintosh har nu aldrig været det nemmeste at lege med
15. oktober 2007

Han er for kraftig til at bære andet end T-shirt og joggingbukser, har dobbelthage og er bleg med lette skygger under øjnene. En planet af tryghed, hvis eneste beboer er den lille, rødmende alfefine pige med det taljelange, kastanjefarvede, bølgende havfruehår, der hviler sin marmorfine pande mod hans bryst. Hun ligner en af dem, der er blevet blind af kærlighed.

Så kommer toget, og han tager hende under armen. Han har svært ved at gå, for hans lår fylder, hendes højre fod drejer lidt indad, venstre hånd strækker søgende ud i luften.

"Pas på trinnet," siger han og afslører sin dybe, blide, hæse røst. Han har en stemme som Leonard Cohen.

"Jeg ved det godt," svarer hun lidt irriteret, men hun kan faktisk ikke se noget, hun er blind.

De sætter sig der ved siden af hinanden, hun holder ham i hånden.

"Men du kan vel godt se, at han kun spurgte mig, fordi han vidste, jeg kendte dig," siger hun.

"Jeg ved det godt, men jeg synes stadig, han skal klare sig selv," svarer han.

"Men skat," siger hun.

"Nej, men søde, det mener jeg," siger han.

"Skat, du ved jo noget om computere, han tænkte jo bare, du kunne hjæ...."

"Hør nu her," han rømmer sig og forklarer, at Macintosh nu aldrig har været det nemmeste at lege med, og...

"Jamen..."

"Hvis du ikke vil lytte til mig, kan det også være lige meget," fortsætter han og ser ud af vinduet. Hun vender ansigtet op mod hans, spidser læberne, men får ikke et eneste kys. "Undskyld, jeg vil gerne lytte," siger hun så og søger efter hans hånd. Han trækker næven til sig, ser helt tilfreds ud, det gør hun også.

"Jeg synes bare, det er så spændende med det internet," siger hun.

"Så burde du ikke gå på den skole, du lærer ikke mere af det," siger han.

"Men hvad nu, hvis jeg gerne vil have internettet som fritidsbeskæftigelse".

"Joe, men det er altså alvor, det kan ikke bare være for sjov," svarer han.

"Jeg ved det godt skat, jeg skal nok lytte til dig," siger hun og hviler hovedet på hans skulder. Så rejser han sig i et ryk, de skal af ved Nordhavn Station.

"Kom," siger han, tager hende i hånden.

"Kan vi nå det," spørger hun.

"Det skal vi!"

Han leder hende nænsomt ud gennem døren, bærer hendes taske under den anden arm. Han er blindt forelsket i en blind pige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu