Det blev en handlingsmættet uge for os danskere. Først satte Mikhail Gorbatjov for første gang sine fødder på dansk jord, og dernæst udskrev Anders Fogh Rasmussen folketingsvalg. Hvordan kæde de to begivenheder troværdigt sammen?
Løsningen hedder Anker Jørgensen.
Torsdag formiddag finder jeg så mig selv balancerende en bakke med kaffekopper, kaffefløde og boller med græskarkerner gennem den tidligere socialdemokratiske statsminister entré på Borgbjergvej i Sydhavnen. Mens Anker Jørgensen laver kaffe, slår jeg mig ned i hjørnestuen. Væggene er pakket med malerier, tegninger og plakater, reolerne bugner af bøger, og overalt står små skulpturer - statsmandsgaver fra nær og fjern. På de fleste vandrette flader er der endnu flere bøger; historiske litteratur, biografier, filosofi, seneste udgave af Fagbladet, bogen Amager før og nu, et værk om Desmund Tutu og John Steinbecks På rejse med Charly. Inden for rækkevidde ligger fire par læsebriller og et enkelt forstørrelsesglas.
Anker Jørgensen, der fyldte 85 i juli, træder ind i stuen med sin stok i hånden og sætter sig i sin stol. Han har aldrig røget og har efter eget udsagn kun været fuld 10 gange i sit liv. Hver morgen spiser han havregrød. Han ser sund ud, og humøret fejler ikke noget. En gang imellem smutter hukommelsen dog. Så siger han, at "det er alderdommen, du ved".
Angående Gorbatjov
Anker Jørgensen mener, at det er få danskere forundt at have mødt Gorbatjov, Sovjetunionens sidste præsident. Selv har han haft fornøjelsen to gange. Først gang var på en globaliseringskonference i Lofoten i 1998, hvor han og Gorbatjov var hovednavnene. Han husker Gorbatjov som utrolig venlig og hans kone som "meget levende og kvik".
Nogle år senere, i 2003, var Anker Jørgensen i Berlin for at deltage i det tyske socialdemokratis gigantiske 140 års jubilæumsfest. Mellem de utallige gæster var Gorbatjov, og som Anker Jørgensen husker det, fik de to øje på hinanden cirka samtidig, hvorefter Gorbatjov slår ud med hånden og udbryder noget i retning af "Hej, Anker!"
Angående valget
Anker Jørgensen er ikke længere så engageret i dansk politik, siger han. Eller rettere: Han ser det fra en anden synsvinkel end tidligere, og det passer ham godt.
"Det er de store linjer herhjemme og i udlandet, der interesserer mig nu."
Han konstaterer dog, at de forskellige partier i dag minder for meget om hinanden, og stiftelsen af nye partier ser han som "modeluner".
"Før i tiden var de borgerlige borgerlige, og socialdemokraterne var socialdemokrater," siger han.
Den traditionelle, tre uger lange valgkamp, som endnu engang blev skudt i gang i onsdags, husker Anker Jørgensen som "et hestearbejde" uden lige. Han savner det ikke og har det fint med sine bøger, sine spadsereture og sine foredrag rundt om i landet.
stilling@gmail.com
