Læsetid: 1 min.

FOLK

15. oktober 2007

Dalai Lama

Bush den yngre får i morgen besøg af Dalai Lama, tibetanernes åndelige leder, den 14. inkarnation af den meget store og kendte bodhisattva Avalokiteshvara, et symbol på kærligheden til alle levende væsner og personificeringen af begrebet fredskultur. Dalai Lama 1 - Bush 0.

Naboer

En 57-årig jurist fik fredag i Vestre Landsret skærpet sin straf for at have bragt andres liv i fare som del af en mangeårig nabostrid i Højbjerg ved Århus. 15 vidner forklarede til retten, at juristen både havde kastet med æbler og kogler samt udgydt 'absurde abelyde'.

123 mænd

Wayne Thomas Patterson fra New Zealand er blevet idømt otte års fængsel for ved hjælp af 123 falske identiteter at svindle sig til næsten 14 mio. kr. i understøttelse. I hans hjem fandt politiet desuden 750.000 dollar gravet ned i haven og 18 guldbarrer på badeværelset.

Ikke-grækere

Ifølge et forbud, der træder i kraft i dag, må ikke-græsk Feta ikke længere kaldes feta. I Danmark har Arla valgt at kalde deres feta for 'Apetina', mens den danske fællesbetegnelse for feta af anden oprindelse end græsk bliver den delikate og eksotiske 'salatost'.

Krabbefolk

Øresundsakvariet ved Nordhavnen i København arrangerer krabbefangst og krabbevæddeløb fra i dag og hver dag i efterårsferien. Væddeløbet foregår uden for akvariets nye indgangsparti på en opstillet krabbevæddeløbsbane. Der vil være præmier til de hurtigste krabber.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her