Indiana Jones
Den fjerde film om den eventyrlystne, piskesvingende arkæolog spillet af Harrison Ford er ifølge en ny amerikansk undersøgelse den film, biografgængere glæder sig mest til. Filmen får premiere i maj 2008, næsten 20 år efter forgængeren 'Indiana Jones og det sidste korstog'.
Kong Philip
I dag er det 700 år siden, den fransk Kong Philip anholdt samtlige tempelriddere. Philip ville overtage riddernes bankforretning og torturerede, hængte eller brændte dem ihjel. Man mener, det er denne episode, der førte til virksomheds-termen 'hostile takeover'.
G.A.L. Thorsen
Kurt Thorsens far, George Arthur Lavsha Thorsen, også kendt som Gale Thorsen, optræder på den opfindelseskanon, som Danmarks Tekniske Museum præsenterer i dag. I 1950'erne lykkedes det nemlig Thorsen at skabe en vask i rustfrit stål - hvad ingen havde troet muligt.
Pløjemestre
En god landmand værdsætter stadig en fin pløjemark med lige furer. Derfor holder Bornholms Landboungdom i dag pløjeshow på Studebyvej 8 i Østerlars, hvor pløjesportens elite afslører sine tricks til, hvordan man får hele pløjemarken til at gå op i en højere enhed.
Flemming Povlsen
Man kunne også nævne Emilio Butragueño, Jesper Olsen, Preben Elkjær eller den lille Bakero. Men lad os klynge os til håbet om en bedre verden: Det er 14 år siden, Danmark sidst slog Spanien i fodbold, og det var Flemming Povlsen, der scorede kampens enlige mål.