Læsetid: 2 min.

'Hurra, her ligger Liva'

En vandring på Vestre Kirkegård er en herlig efterårssyssel. Man kan opfriske alle de livlige, der ligger begravet her
På gravjagt med med forfatteren til -Hvem ligger hvor?-, Anders-Peter Mathiasen (t.v.) der har medbragt hunden Hjalmar.

På gravjagt med med forfatteren til -Hvem ligger hvor?-, Anders-Peter Mathiasen (t.v.) der har medbragt hunden Hjalmar.

Jens Bo Nielsen

18. oktober 2007

Vi tumler rundt blandt oppløjede buske og væltede gravsten. Det er visekunstneren Liva Weels blivende hvilested, vi leder efter. Men den hårdhændede sløjfning af gravsteder på Vester Kirkegård gør det svært at orientere sig - også for garvede kirkegårdsgængere. Og sådan én er vores turguide denne eftermiddag, Anders-Peter Mathiasen. Han er sammen med journalist-kollegaen Hans Larsen forfatter til bogen Hvem ligger hvor? Den udkom i 2001 på Politikens Forlag som en rejsefører til hovedstadens gravpladser.

Dem kan man tidsnok foretage sin rejse til, vil nogle indvende. Men nej, det er en herlig syssel at tage turen, mens man endnu kan komme retur. Gravpladserne fortæller levende historier om de afdøde.

"Vester Kirkegård er Nordens næststørste begravelsesplads. 300.000 mennesker er stedt til hvile her, siden kirkegården blev indviet i 1870," har turguide Mathiasen fortalt os.

Og nu, på vor vandring, råber han begejstret forude:

"Hurra, her ligger Liva!"

Livas Weels gravsted ligger for sig selv. Det skyldes, at nabogravene - med mindre kendte menneskers rester - er blevet fjernet. Liva Weels nærmeste nabo er blot skiltet ved sit fornavn: "Erika".

Det er Erika Voigt, der stadig lever iblandt os med sine overdådige revysange: "Så'n var det ikke i 90'erne" og "Jeg er en af Bakkens sangerinder".

Festlige kvinder

Liva og Erika var festlige kvinder, og sådan én var også - når hun var i det lune - forfatterinden Tove Ditlevsen, der nu holder til ikke langt fra sangerinderne.

I sine erindringer fortæller Tove Ditlevsen, at hun som ung var ansat på et offentligt kontor, hvor senere statsminister Jens Otto Krag gik rundt og charmerede damerne. Ifølge Ditlevsen inviterede Krag hende ud at danse carioca - en populær latin-amerikansk dans. Ditlevsen oplyser videre: "Jeg takkede dydsiret nej."

Det skulle Ditlevsen måske ikke have gjort. Hun og Jens Otto Krag kunne være blevet et magtfuldt par.

Hvis nu Tove Ditlevsen har lyst til at undskylde sin dydssirethed over for Jens Otto Krag, ligger han ikke langt fra hende. Han er ovre ved den kirkegårdssø, der også er kendt som "Det Røde Hav". Det er dér, alle de socialdemokratiske spidser er lagt ned.

Koldkrigsstatsminister H. C. Hansen - som holdt størst mulig afstand til kommunister - må græmme sig over, at der i hans gravhøj er indskudt de jordiske rester af ærkekommunisterne Knud Jespersen, Ib Nørlund og Alfred & Ragnhild Jensen. Ren undergravende virksomhed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu