Det kom for nylig frem, at USA's tidligere vicepræsident Dick Cheneys hustru under en slægtsforskning havde opdaget, at hendes mand langt ude var i familie med Barack Obama, der er sort og netop nu bejler til at blive præsidentkandidat. Obama er efterkommer af en fransk huguenot, hvis søn blev gift med et barnebarn af en Richard Cheney, som kom til USA i 1650'erne. Obama returnerede elegant gennem sin talsmand med følgende kommentar:
"I hver familie er der et sort får."
Så kunne enhver tænke sit om, hvem han mon egentlig mente.
Det sker ikke så tit, men trods alt en gang imellm, at politikere gør eller siger noget vittigt. Netop afgåede chefredaktør Hans Engell fortalte forleden i tv, at Poul Schlüter, da han var statsminister, engang indledte et partiledermøde om atomvåben med at sige:
"Jeg vil bare sige, at jeg synes i hvert fald ikke, vi skal have nye atomvåben, førend de gamle er brugt!"
Typisk gammelkonservativ sparsommelighedsmoral.
Komikeren Jacob Haugaard blev valgt ind i folketinget i 1994 med 23.253 stemmer. Vælgerne efterspørger med andre ord noget sjovt på Christiansborg, idet hans valgprogram ud over mere medvind på cykelstierne omfattede flottere julegaver, Nutella i feltrationerne, kortere kassekøer i Bilka, udstilling af valutareserverne samt at fregatten Jylland skulle gøres kampklar, et pissoir i Århus genopføres, flere hvaler sættes ud i Randers Fjord og braklægningsstøtte fra EU til villahaverne.
Ballettens sprog
Kristen Poulsgaard var også en lystig figur i Dansk Folkeparti, dog oftest ufrivilligt, som da han sagde, at "Danmark er for lille et sprogområde til at have sin egen ballet".
Om SF-formanden Gert Petersen, kaldet den store rorgænger, gik mange anekdoter. Engang tvang han RUC til at aflyse rygeforbuddet for en dag, idet han truede med ikke at ville holde sit foredrag, hvor han ikke måtte ryge. Så takket være særloven Lex Petersen fik han - alene - lov at smøge den. Efter en våd fest i SFU kunne han om morgenen ikke finde sine sko. Man ledte og ledte og fandt dem til sidst i bunden af en tilfældig sovepose, som han havde lagt sig i.
Længere tilbage i tid var der slagfærdige politikere som Venstre-manden J. K. Lauridsen: "Næst efter kønsdriften er jernbanedriften den vanskeligste at styre", og: "Hvis det er fakta, så benægter a' fakta."
Eller socialdemokraten K. K. Steincke: "Folk tror, det er sjovt at komme i avisen ... og det er det også!" Eller evige Storm P's tekst til en politiker på en talerstol: "Det, jeg siger her, er ikke noget, jeg selv har fundet på, men det er sagt af en mand, der vidste, hvad han talte om."
Men hov, der må da være nogle flere historier? Vi hører gerne fra læsere, der har oplevet noget sjovt eller endnu sjovere under valgkampen eller kan huske noget om politikere i det hele taget. Mail til nedenstående adresse. Og husk: If you can't beat them, join them.
OK, man kan sige meget grimt om parfumehandleren, men humor havde han.
En vis herre fra et vist parcelhusparti var engang med i regeringens koordinationsudvalg - dvs. regeringens indre kabinet. Den omtalte herre havde den dårlge vane at tage selv de mindste sager i K-udvalget (som det hedder blandt venner) så han havde rygdækning for sine beslutninger, hvilket naturligvis var røvirriterende.
Nåmen, en dag under et vist famøst VM, havde Schlüter forberedt sig, og da bemeldte mikrominister var kommet godt igang, trak han uden et ord et gult kort op af lommen.
Jeg har engang været med til at interviewe bemeldte minister, der, når han selv skulle nævne de mest bemærkelsesværdige sager han i sin tid som minister havde fået gennemført, nævnte præcis to: han havde fået ændret en fejl i adressen på ministeriets brevpapir, og han havde sørge for, at der blev gjort ordenligt rent på ministeriets lokummer.
Vi snakker om løst og fast, og eks-ministeren er jo særdeles stolt af sin plads i K-udvalget, (som var blevet ham tildelt udelukkende for at få ministerkabalen til at gå op) og han fortalte, som sandt var, at de foregik i afslappet fordragelighed, ligesom et fodboldhold.
''Nå'', siger min makker med uforstyrrelig koldblodighed, ''så dér var ingen gule kort?''
Det gav et voldsomt sæt i herren, og resten af interviet foregik i en noget paranoid atmosfære.
Jeg vil mene, at udsagnet "Der er ikke noget at komme efter", ender med at blive ganske morsomt, når det er blevet udtalt tilpas mange gange af landets statsminister...
Den morsomme variant var altså
"If you can´t join them, beat them"
det var uffemanden der sagde det efter EM i 92, og det foregående danske nej til maastrictaftalen.
Det er rigtigt, Uffe havde også nogle formidable replikker og den dér er meget svært at slå. Han havde også tænkt længe over den, så den lå parat på affyringsrampen. Den slags er ligeså meget politisk håndværk som at forberede sig til selve topmødet.
Hvad angår det med Obama og Cheney, er det ikke noget usædvanligt eller opsigtsvækkende. De fleste Beltway-insidere er beslægtede på den ene eller den anden måde, på tværs af partiskel. Der er i enhver forstand, bortset fra det formelle, tale om et aristokrati.
Der er nogle outsidere, Kennedy og Nixon, f.eks., men de fleste tilhører den samme store familie.
Nu var den familierealtion såvidt jeg forstår meget langt ude i rækkerne. På det niveau er de fleste mennesker i familie på en eller anden måde. Hvis jeg ellers havde interesse for det - og de fornødne kilder - kunne jeg sikkert selv finde et slægtskab med begge de to herrer, + Gorm den Gamle og Erik B.
nå, det var off-topic
Det slægtskab er nu nok mest af politisk art, men bortset fra det har du selvfølgelig ret.