Læsetid: 2 min.

'Vores' landsbytosser

Så er tossesluserne åbnet på midten
Jørgen Poulsen

Jørgen Poulsen

Tariq Mikkel Khan

28. oktober 2007

Da Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995, hjemsøgtes partiet straks af en masse særlinge, tosser, fundamentalister, opportunister, egenrådige enspændere og aparte personager. Lad os her give dem fællesbetegnelsen landsbytosser.

Nogle var med i bagagen fra Fremskridtspartiet, hvor man havde kørt dem ud på et sidespor, så de ikke kunne gøre for megen skade. Andre vejrede de politiske vinde og sprang bare på vognen. At hægte sig på et parti med en papirtynd populistisk protestpolitik kan være verdens hurtigste vej til Folketinget. Dansk Folkepartis landsbytosser var folk, der havde tilpasningsvanskeligheder i partimæssig sammenhæng. Partiets maskinmestre måtte møjsommeligt disciplinere dem, så de ikke galpede op om de forkerte ting på det forkerte tidspunkt. Hvis ikke landsbytosserne rettede ind, blev de siet fra én for én, så partiet kunne fremstå sobert og strømlinet. Operationen lykkedes. Med 252.228 stemmer fik Dansk Folkeparti et fantastisk folketingsvalg i 1998, og uden at nævne navne slap der vel en umulius eller to ind i selve salen.

For de vælgere, der flokkedes i det brede midterspektrum (fra Venstre og de konservative over Radikale og Socialdemokraterne til SF), var disse højrefløjens højlydte landsbytosser et underholdende, men meget abstrakt indslag. De var svære at forholde sig til. Midtervælgerne havde dem ikke tæt inde på livet, de havde intet med dem at gøre i dagligdagen. Højrefløjens landsbytosser var jo anderledes, og de repræsenterede højrefløjens værdier.

Med Ny Alliance er der pludselig åbnet godt op for tossesluserne i midten af dansk politik. Mainstream-vælgerne har fået deres egne potentielle skøre kuler på stemmesedlen. Det er folk, der betingelsesløst har valgt at stille op for et protestparti, hvis hovedprotest består i at være imod et andet protestparti. Og så noget med lavere skat. Som politisk fluepapir er det vildere end Dansk Folkeparti. (Der er naturligvis også fornuftige og dygtige kandidater på listen. Ret skal være ret.)

Blandt de 99 navne, som Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen fik klemt ud af opstillingstuben i én glidende bevægelse, er der et par stykker, som i det lange løb nok vil have svært ved at håndtere justits, næser og andre reprimander ovenfra. Men urolige elementer vil måske slet ikke blive sat på plads. De kan lave al den ballade, de vil.

Naser Khader, der hele tiden går og siger, at Ny Alliance er "politik på en ny måde", udtalte forleden, at partiet ikke vil køre en "benhård" partidisciplin:

"Det er det, der er det nye. De enkelte skal også have mulighed for at give udtryk for deres særstandpunkter."

For Naser Khader handler det om demokrati for enhver pris. Det står også på hans overarm. Ny Alliance er en rummelig alliance. Skulle løjerne alligevel komme ud af kontrol, har Naser Khader sikret sig, at partiet har en eksklusionsparagraf. Åbenhed kan også tage overhånd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu