Læsetid: 1 min.

FOLK

30. november 2007

Birthe Rønn Hornbech

I Berlingske Tidende skriver hun om sit nye job: 'Som førerhund vil jeg søge at gøre op med skellet mellem mennesker, der har boet her i f.eks. 22 slægtled, og de, der kun har boet her i to.' I samme avis svovler Dansk Folkepartis Peter Skaarup mod hende. Bakker Fogh hende op, når braget kommer?

Naser Khader

Manden, der ifølge eget udsagn er mere partileder end nogensinde før, har under et nyligttre-dages besøg i Grønland oplevet en varme og gæst-frihed, der minder ham omMellemøstens. Derfor er det lidt mærkeligt, at der ikke er flere flygtninge, der ender deroppe, siger Khader.

Fiduslovgivere

Første lovforslag, som det nye folketing behandler, bærer titlen 'Ændring af lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenåen (Forlængelse af Gudenåcentralens koncession til 8. jan. 2014)'. Forslaget er en taktisk fidus for at udskyde beslutningen om at fjerne den miljøskadeligeopstemning ved Tange Sø.

Pelsklædte

Dagen i dag er af 'CAFT - den globale koalition for at stoppe pelshandel' udnævnt til at være 'Pelsdyrfri Verdensdag'. Hvor skal de i forvejen hårdtplagede pelsdyr gøre af sig selv på en sådan dag? Og er vi andre afskåret fra at bruge denne særlige dag på at sætte lusi skindpelsen?

Ballademagere

I dag er i Nice programsat et fransk-italiensk topmøde mellem præsident Sarkozy og premierminister Prodi. HarSarkozy ikke vigtigere ting at tage sig til? Paris' forstæder brænder, og vold er ude af kontrol, bl.a. fordi Frankrigs nær-politi i 2002 blev nedlagt af en minister ved navn Sarkozy.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her