Læsetid: 1 min.

FOLK

12. november 2007

Margrethe Vestager

Det Radikale Venstres leder, Margrethe Vestager, tager i dag imod en miljøstafet, der symboliserer partiets kamp for et mere miljøvenligt Danmark. Stafetten skal til Asylcentret Sandholm, hvor Vestager planter stafetten - et lille nyt egetræ. Bøvs.

Knud Romer

Knud Romers roman 'Den som blinker er bange for døden' er oversat til fransk og indstillet til en af Frankrigs fornemste litteraturpriser, Le Prix Médicis étranger. I dag offentliggøres vinderen af prisen. Bogen hedder 'Le cochon allemand' (Den tyske gris, red.) nede i Frankrig.

Lollikker

U-båden U359, der ligger ved Nakskov Havn, har indtil videre fungeret som både turistattraktion og som en del af Nakskov Produktionsskole. Alt tyder dog på, at kommunalrådet i dag stemmer produktionsskolen ud. Så mange turistattraktioner har man jo heller ikke på Lolland.

Henrik Qvortrup

Det er Kommunikatørernes Dag i dag, og det fejres i Industriens Hus, hvor man kan være med i en debat om personlighed, faglighed og om at bryde grænser. Til stede er Se & Hørs chefredaktør, Henrik Qvortrup. Hvem er mere egnet end Qvortrup til at tage netop den debat?

Lars Løkke Rasmussen

Rådhuset i den tidligere Skævinge Kommune udbydes i denne uge til salg. Til interesserede kan det oplyses, at ejendommen er fra 1934 og på hele 3.000 kvadratmeter med en tilhørende græsplæne på 500 kvadratmeter. Bud-runden varer frem til den 17. december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu