Læsetid: 1 min.

FOLK

10. november 2007

Pelle Voigt

Tiden har det med at stå stille på det klassiske kunstnerværtshus Bo-Bi Bar, og i dag bliver ingen undtagelse. SF's ældste folketingskandidat, Torben Lund, skal nemlig stå i baren, og partiets tidligere medlem af Folketinget Pelle Voigt vil optræde med sang og guitarspil.

Rappere

Dansk Musiker Forbund og bokseklubben FAK laver i aften et fælles rap- og boksearrangement i Århus. Der vil både være rigtig boksning med unge talenter og verbale kampe mellem nogle af landets bedste freestyle-rappere. Man vil dog ikke blande de to genrer.

Koldingensere

Museet Trapholt i Kolding inviterer med arrangementet 'hej nabo' Middelfarts borgere på en bustur over Lillebælt til Trapholt. Omvendt kan alle koldingensere komme gratis på bustur til keramikmuseet Grimmerhus. Men det skulle efter sigende være et grimmer hus.

Toke Haunstrup

Skandinavisk UFO Information kan i år fejre 50-året for sin grundlæggelse. På jubilæumskonferencen i Lyngby vil tidligere formand Toke Haunstrup fremlægge resultatet af 50 års rapportarbejde. Der er i perioden ikke nogen, der med sikkerhed har set en UFO.

Århusianere

Århus Sygehus inviterer i dag alle interesserede til at deltage i et Åbent Hus-arrangement om hånden. 'Hånden er nemlig et af vores allervigtigste redskaber i hverdagen og i samfundet. Vi bruger den til alt fra kirurgi til kunst', lyder det. Så ved vi det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her