Læsetid: 1 min.

FOLK

26. november 2007

Anker Jørgensen

Anker siger i Monarch Magazine, at han har haft så mange store oplevelser, at han nu går efter de små som at tage S-toget til et sted, hvor han ikke er stået af før. Dog "ender det nok med, at min veninde og jeg tager til syden i vinter," slutter han.

Niels Frydenlund

Tips-Bladets eks-chefredaktør redigerer et nyt fodboldblad med titlen 90 Minutter, som skal udkomme 11 gange om året. I først nummer er der blandt andet interview med Barcelonas Lionel Massi. Artiklerne må gerne være lange og og litterære.

Michael Caine

Ved pressemøde med Caine og Jude Law om filmen 'Dobbeltspil' sagde briten om sit fag og papparazzier: "Det er blevet værre. Jude må forhold sig til til diverse fotografer. Da jeg var ung, var der kun nogle få af slagsen, og de var som regel berusede."

Noomi Rapace

Svenskeren har en hovedrolle i den danske film 'Daisy Diamond' som en mor, der dræber sit barn (syv babyer var stand by under optagelserne). Snart bliver hun kendt som hackeren Lisbeth Salander i filmatiseringen af Stieg Larssons krimi-romaner.

Miss November

At der er et liv efter de 100+ demonstrerede den 102-årige Nora Hardwick, da hun poserede topløs bag den lokale pubs ølanlæg til en kalender, som sælges til fordel for den lokale fodboldklub, Ancaster Athletic. I Danmark sprang en 100-årig kvinde for et par år siden ud i faldskærm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her