Læsetid: 1 min.

FOLK

17. december 2007

Ingvar Cronhammar

Ingvar Cronhammar. Manden med navnet, som alle kender, og lidt færre kan stave korrekt, fylder i dag 60 år. I den anledning udstiller 10 danske kunstmuseer - herunder ARoS, Statens Museum for Kunst og Kunstmuseet Køge Skitsesamling - værker af Kronhammer.

Nysprogere

RUC's bestyrelse vil have en 'budgetreserve' på 15 millioner kroner i 2008. Det betyder at, at man skal spare 15 millioner næste år. Budgetreserven har den uheldige konsekvens, at man muligvis skal ud i en 'stillingsreduktion'. Det betyder, at man skal fyre medarbejdere.

Kann Veasna

Den her er lidt plat, men cambodjaneren Kann Veasna kom i sin brandert til at tisse igennem et hegn. En legesyg hvalp troede, at det var et stykke legetøj, der stak ud fra hegnet, og så måtte han på hospitalet. Lægen vurderer, at han vil blive i stand til at bruge den igen.

Grænsebrydere

De engelske 'grænsebrydere' Forces Entertainment optræder i Falconer Salen med "hulemænd i akrylparykker, mere eller mindre graciøs nøgenhed, høj musik og platte vitser, Ikea-skabe på hjul og læssevis af kunstig sne." Det vides ikke, hvis grænser man forsøger at bryde.

Sygeplejersker

Sygeplejersker vil i 18 byer landet over i dag uddele honninghjerter til de julehandlende. På hjerterne er trykt et budskab med information om sygeplejerskernes behov for at få mere i løn. Sådan er julen - fuld af glade budskaber.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu