Læsetid: 2 min.

It-sammenbrud overalt

Det var en af de dage, hvor alt går galt med it og elektronik, lige når ens skriftlige projekt skal afleveres
Nedbrud på nedbrud - men med hestehalemandens hjælp blev projektet udskrevet.

Nedbrud på nedbrud - men med hestehalemandens hjælp blev projektet udskrevet.

Chip Simons

28. december 2007

Det er en stor dag i dag. Jeg har fået skrevet et projekt færdigt. Det fylder 200 sider. Det skal bare printes, og der er ikke mere printerblæk.

Ned til ComputerCity. Sådan, hjem igen. Ind i maskinen med det, den larmer, varmer op, den er klar, lyser grønt, og så rødt. Du'r ikke, ud med dims, én gang til, én gang til, og én gang til, og nu lyser alle lamper rødt. Så meget for en Brother - at your side, men elektronik skal ikke slå mig ud. Jeg tager printeren med ned i ComputerCity, og en fyr med langt, nøddebrunt hår, krøllet i en hestehale til taljen, står klar med sin ven iført fletskæg.

"Har du en kvittering på din printer," spørger ham med fletningen.

"Jeg kan ikke finde den."

"Vi kan ikke udlevere andre kvitteringer, det har kunden selv ansvaret for."

"Men I har jo registreret mig, det kan da ikke være noget problem?"

"Sådan er reglerne," svarer manden, som jeg nu har lyst til at kalde for fedtskæg, men så taster han alligevel nummeret på printeren, for den kan godt afleveres, jeg kan bare ikke få kvitteringen, så den kan altså ikke længere trækkes fra i skat, men det er en anden historie.

"Du skal vente tre uger på at få printeren tilbage," siger fletningen.

"Jeg skal aflevere mit projekt i dag."

Også metroen brød ned

"Du kan bare printe hos os," hjælper hestehalemanden, og hjem igen, skal lige tjekke min mail, så bryder mailprogrammet sammen. Man kan heller ikke stole på mailprogrammer. Jeg ringer til Tele2.

"Vi hjælper ikke med Entourage, men du kan lave en ny Outlook Express," svarer manden i telefonen, han lyder som en maskine. "Men I må da kunne yde mig en service, jeg vil ikke have et nyt program," udbryder jeg, mandemaskinen er ligeglad.

"Du kan følge manualen på vores hjemmeside," fortsætter han og lægger på, og selv om deres netrådgivning er tysk, får jeg flikket det sammen. Jeg har vundet en kamp mod it-guderne, og jeg propper projektet på USB-nøgle, tager for en sikkerheds skyld computeren med. Sådan. Ned i ComputerCity igen.

Nu kommer hestehalemanden frem, han ser så bedrøvet ud.

"Siden du var her, har vi haft seks kunder, der ikke har haft deres kvittering," siger han, og de har skældt ham ud, hans service-gen hænger i en tynd tråd, nu vil han gerne have hjælp, ikke give råd.

"Det er et fint hår, du har. Det må være længere end mit," opmuntrer jeg ham.

"Jeg sælger det ikke," siger han, vender sig om, og han synes heller ikke, det er skægt. Desuden taler deres computer ikke med min USB-nøgle, og vi må på nettet, og fifle rundt der, og så 200 sider senere, i huj og hast i S-tog, voilá, afleveret. Det skal fejres, ned i metroen, så går lyset ud. Metroerne er gået i stå, dem kan man heller ikke stole på. Det er elektronikkens sejr.

Elektronik- og it-guderne hoverer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer