Læsetid: 1 min.

FOLK

4. januar 2008

Anders Samuelsen

En af Ny Alliances medstiftere kommer nu Lars Kolind til hjælp og roser ham for at tænke 'skævt' og foreslå at sænke skatten til 40 pct. på Fyn. Det skaber intern splid i det splittede parti. Den midlertidige landsformand Leif Mikkelsen, vil tale med Samuelsen. Hvilket jo så nok vil ske inden for tre måneder.

Finner

Det er i dag 90 år siden, Ruslands anerkendte Finlands uafhængighed. Men i Finland fejrede man nu allerede uafhængighedsdag den 6 december. Sådan noget bliver man muligvis aldrig enige om.

Burmesere

I dag for 60 år siden erklærede Burma sig uafhængig af Storbritannien og forlod Commonwealth. Til mange danske pensionisters fordel styres landet fortsat af et militærdiktatur, der har brug for masser af fransk olie. Sådan en maskine skal jo smøres.

The Kinks

Og lige når man tror nostalgitrippet har nået sit højdepunkt begynder rygterne om endnu en gendannelse at svirre. Forsanger Ray Davies fra det britiske band, der var for rock'n'roll til USA og ikke måtte spille der i fire år i 60'erne, har luftet tanken om nye koncerter.

Steffen Brandt

Temaet på den seneste TV-2-plade handler om at rejse, så bandet har lånt to vognsæt hos DSB for at give koncerter på en tur mellem Århus og København, hvor der blandt andet standses ved Skanderborg Station, men dog ikke ved Randers.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu