Læsetid: 1 min.

FOLK

28. januar 2008

James Bond

Daniel Craig er igen klar som Agent 007. Den 7. november rammer den nye James Bond-film biograflærrederne, men at dømme efter titlen, lover det desværre ikke alt for godt. Den hedder 'Quantum of Solace', det vil sige 'En mængde trøst'.

Problem-bjørn

Isbjørnen Knut er ikke så sød, som da den var lille. Hvis man skal tro den tyske zoolog Peter Arras, er den faktisk helt gal. Han kalder således Knut en psykopat og en problem-bjørn, der er ødelagt af menneskelig kontakt og aldrig vil kunne parre sig. Stakkels lille Knut.

Tilbudsjægere

Carlsberg lancerer nu verdens dyreste øl. Vintage hedder den, og prisen er 2.008 kroner. De næste to år følges luksusøllen, der holder 10,5 pct., op af en Vintage til henholdsvis 2009 og 2010 kroner. Så det er bare med at slå til i år, hvis man vil spare på slanterne.

Stewardesser

'Stewardessekrigen' hedder en ny hit-sæbeopera i thailandsk tv, som nu har gjort de ægte stewardesser sure: 'Det hele drejer sig om sex og om stewardesser, der tæver hinanden pga. kærlighed og jalousi. Sådan noget sker aldrig,' siger Noppadol Thaungthong, der leder protesten.

Den færgemand

Transportminister Carina Christensen (K) har i dag indkaldt Socialdemokraternes færgeforhandler, Jens Christian Lund, til forhandlinger om færgebetjeningen af Bornholm. Traditionen tro for møder i dette regi indledes arrangementet med afsyngning af Johnny Madsens 'Færgemand'.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu