Læsetid: 1 min.

FOLK

25. januar 2008

Ingeborg Brügger

En markant skikkelse i dansk journalistik fylder i dag 70 år. Ingeborg Brügger var en af de første kvindelige røster i Radioavisen, inden hun fandt sin plads som redigerende og skrivende på Ekstra Bladet. Da hun forlod Rådhuspladsen i 2001, fik Informations læsere glæde af hendes artikler. Et stort til lykke herfra.

Pamela Anderson I

Nej, ikke den Pamela Anderson, du tænker på - altså Pamela Anderson, chef for det internationale kartoffelcenter i Lima i Peru. Det er derimod hende, som du måske kender lidt fra Baywatch. Hun er overrasket over, at hendes nye film 'Blond & blondere' måske får succes.

Pamela Anderson II

Yes, denne gang er du rigtigt på den. Pamela Anderson, eller rettelig Dr. Pamela Anderson, chef for det internationale kartoffelcenter i Lima i Peru, kastede forleden lidt stjernestøv over Danmark og vores rodfrugter, da hun besøgte kartoffelmuseet på godset Hofmansgave.

Deep Purple

De gamle drenge kommer til Danmark i august og giver to koncerter. Bandet er med over 100 mio. solgte plader et af verdens bedst sælgende gennem tiden, men er samtidig det band, der har mindsket guitarsalget mest. Alle ved jo, at Smoke On The Water skal spilles på luftguitar.

Ordjonglører

TV 2 Forlag udgiver i morgen 'Morten Andersen - Livet er et kick'. For uindviede kan det oplyses, at Andersen er en såkaldt 'kicker' i amerikansk fodbold, og det han laver, når han sparker til bolden, kaldes et 'kick'. Mht. titlen har vi altså at gøre med et ordspil af en art.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu