Baggrund
Læsetid: 2 min.

Kan vi klare en Knut til?

Tyskerne kan noget med forladte isbjørne, hvis mødrene ellers kan lade være med at spise dem
I Nürnberg Zoo er der en baby-isbjørne-pige på fire uger, der er blevet forladt af sin mor. Hvor heldig kan man være? På banen er hele verdenspressen.

I Nürnberg Zoo er der en baby-isbjørne-pige på fire uger, der er blevet forladt af sin mor. Hvor heldig kan man være? På banen er hele verdenspressen.

Ralf Schedlbauer

16. januar 2008

Nürnberg. Sig navnet. Hvad tænker De? De tænker racelove, retsopgør med topnazister og Spencer Tracy, gør De. Men det er snart slut. Eller måske vil De stadig tænke det lidt, men De vil også tænke noget andet og mere behageligt. Byen Nürnberg har nemlig nu fået chancen for at slippe af med den dårlige stemning, der breder sig, når byens navn bliver nævnt. I byens zoologiske have er der en baby-isbjørne-pige på fire uger, der er blevet forladt af sin mor. Hvor heldig kan man være? Væk er dårlig karma. På banen er hele verdenspressen, nogle millioner turister og alle forældrene, der vil have fred for deres børns plageri om at se den nye Knut.

Det er, som om tyskerne har fundet noget, de er rigtig gode til. De er blevet specialister i hitte-isbjørne, og man ser for sig, hvordan den zoologiske have i f.eks. Rostock, en by der ellers er mest kendt for sit atomkraftværk og sine nynazister, der brænder asylcentre af, vil lægge sig i selen for at få en eventuel isbjørnemutter til først at barsle og siden forlade sit afkom.

Tydeligvis ikke sulten

I den zoologiske have i Nürnberg er der to voksne isbjørne, der hedder Vilma og Vera. For nogle uger siden nedkom de mere eller mindre samtidig. Vilma fik to unger, Vera en enkelt. Dyrepasserne gjorde ikke så meget, for i Nürnberg Zoo ønskede man ikke at ligge under for knutomania, og man vidste, at man helst skal lade mødrene i ro, når de lige er blevet mødre.

Men forleden kradsede Vilma uroligt på døren til sin box, og dyrepasserne tjekkede. Ingen unger.

"Moderen viste sig meget nervøs, ved godt foder, tydeligvis ikke sulten," hed det i en pressemeddelelse. Hvorfor Vilma ikke var sulten, kan De nok selv gætte. Ledelsen i Nürnberg Zoo fik nu travlt, selv om vicedirektør Helmut Mägdefrau i forbindelse med isbjørneungernes fødsel havde udtalt på ægte dyreetisk vis, at "hvis de (mødrene, red.) vil lade deres små dø, så må de dø."

Da Vera næste dag tog sin unge med uden for hulen, hvor hun lod den ligge, snuppede dyrepasserne den. Veras unge vejer to kilo og er 35 centimeter lang, og forleden aften var 40.000 mennesker inde på havens website for at se miraklet, når den drikker af sin sutteflaske. Isbjørneungen overvåges konstant af sin egen babyalarm, og dyrepasser Harald Hager, en af de tre udvalgte dyrepassere, der er betroet havens nye guldgrube, siger, at den har en kort og stump pels ligesom en teddybjørn.

Det tyske dyrebeskyttelsesforbund har selvfølgelig straks meldt ud med den kedelige holdning, at de zoologiske haver efterhånden bør have indset, at isbjørne i fangenskab er en dårlig idé. Forhåbentlig indser de det ikke før april, for da skal den lille isbjørnedame, der ikke hedder noget endnu, gøre sin første offentlige entré.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her