Før jeg flyttede alle mine pantebreve, aktiver og passiver til Skjern Banks filial i Esbjerg, nød jeg at stå i kø i det lokale pengeinstitut. Mens jeg afventede, at de trak mit nummer ud, fordrev jeg tiden med at studere bankens personale.
Jeg holdt meget af bankfolkenes lydløse skrivebordsdisciplin og den fine, dæmpede måde, de talte til hinanden på. Det var, som om de sagde en masse uden at sige noget. En gang imellem flyttede de flygtigt blikket fra skærmen og over på kundemassen og tilbage igen. Og selv om de hver især havde et fuldt tastatur til rådighed, betjente de udelukkende computeren ved hjælp af returknappen og de fire piletaster. Hele tiden lyden af monotont tappende pegefingre. I deres hænder var elektronisk databehandling en leg.
Under disse seancer irriterede det mig altid, når en fuldmægtig, som jeg havde iagttaget i en rum tid, pludselig rejste sig og gik ud ad døren bagest i lokalet. Hvor skulle han hen, min lille sommerfugl? Min erfaring sagde mig, at en del kunderådgivere havde lært sig at changere mellem servilitet og nedladenhed alt efter kundens forhåndenværende likviditet - det var faktisk velkendt viden. Men om bankfolkene ændrede adfærd, når de var 'sig selv' ude bag den dør, anede jeg intet om.
Frokoststuen
En nylig ombygning af Danske Banks afdeling ved Halmtorvet på Vesterbro i København giver os måske et svar. Danske Banks team af indretningsarkitekter har tilsyneladende valgt at placere personalets frokoststue i et lokale med en enorm glasfacade lige ud til gaden. Facaden er ikke skærmet af.
For almindelige mennesker, der spadserer forbi på fortovet, er det som at kigge ind i et kæmpe terrarium. Bortset fra den massive panoramarude er alt, som det skal være i sådan en stue. På væggen hænger der fem stykker virksomhedsgrafik, og på køkkenbordet står der to kaffemaskiner og en mikrobølgeovn.
Ved 14-tiden i går sad der en dame ved bordet. Lad os kalde hende 'Jytte fra kasse 3'. Hendes tallerken var tom, og der lå en sammenkrøllet serviet, så hun må lige have indtaget sin madpakke. Jeg stillede mig så tæt på ruden, at der dannedes dug fra min ånde, men jeg undgik pludselige bevægelser for ikke at forskrække hende. Objektet troede sig efter alt at dømme alene. Nu lod hun tungen afsøge gummerne for rugbrødskrummer, mens hun kiggede på klokken. Derefter rejste hun sig og ryddede af efter sig selv.
Jeg ved desværre ikke, hvad jeg skal udlede af det. Det lader ikke til, at personalet ved, at man kan se dem udefra, eller også er de ligeglade, fordi de ikke har noget at skjule.
En anden mulighed er, at frokoststuen er en installation i stil med den slags, man kunne se på Charlottenborg i 90'erne. Men kønsløsheden er næsten for autentisk til at være kunst.
Danske Banks afdeling på Halmtorvet har åbent mandag-fredag 10-16, dog torsdag 10-17.30
