Læsetid: 2 min.

Allis' eventyrland

Et halvt år skulle der nøjagtig gå, før den tidligere direktør for Statens Museum for Kunst Allis Helleland fik sat gang den norske kunstdebat
Allis Hellelands impulskøb af norsk pop-art til sølle 650.000 kr. har fået bægeret til at flyde over i norske kunstkredse.

Allis Hellelands impulskøb af norsk pop-art til sølle 650.000 kr. har fået bægeret til at flyde over i norske kunstkredse.

Finn Frandsen

25. februar 2008

Lettelsens suk susede gennem det danske kunstliv, da Allis Helleland sidste efterår meddelte sin afgang som direktør fra Statens Museum for Kunst. Bestyrelsen for det norske Nationalmuseum for kunst, arkitektur og design tilbød hende direktørposten - en velovervejet beslutning der skulle sørge for at slette alle minder om den forrige svenske direktørs fejltrin. Et halvt år er nu gået, og alle har for længst glemt svenske Sune Nordgren svagheder - for de når knap nok Allis Helleland til sokkeholderne.

Det er Allis Hellelands seneste påfund, et uskyldigt impulskøb af norsk pop-art til sølle 650.000 kroner, der har fået bægeret til at flyde over i norske kunstkredse. Billederne, som Allis Helleland har indkøbt til museet, forestiller scener fra filmklassikeren Casablanca, fremstillet i bedste Andy Warhol-stil af kunstneren Unni Askeland. "De har intet kunstnerisk indhold", lyder kritikken fra NRK's kunstanmelder Over Steihaug, som fortsætter: "Det er opsigtsvækkende, at Nationalmuseet, som køber meget lidt samtidskunst, og som har været meget lidt interesseret i hvad som foregår i den del af kunstverden - satser på dette køb."

Til denne kritik svarer Helleland: "Sådan er det slet ikke. Jeg har arbejdet med samtidskunst i 30 år og har nok set flere udstillinger end de fleste. Jeg er en fagperson og lægger faglige vurderinger til grund for valget. Og desuden betalte vi 600.000 kroner for værkerne - ikke 650.000". Det rykker unægteligt ved beslutningen. For en ting er, at publikum og kritikere ikke deler kunstmuseets, eller i dette tilfælde museumsdirektørens, smag. En helt anden ting er dog, at Helleland nok vil få svært ved at løbe fra de beskyldninger om egenrådig ledelsesstil og personlige prioriteringer, der er opstået i kølvandet på shoppingturen. De ansatte råber nu op om, hvordan Hellelands har forværret arbejdsmiljøet, og at hun er ødelæggende for museets profil. De er utilfredse med, at hun til stadighed ændrer i de ansattes arbejdsopgaver og at hun er uimodtagelig for kritik. Allis Helleland står dog fast ved sin personlige beslutning om at investere i Askeland-værkerne, selvom disse beslutninger normalt skal gå gennem Nationalmuseets indkøbskomité.

Alt tyder altså på, at Helleland er ved sit gamle jeg. Fire klagebreve over hendes ledelsesstil og prioriteringer i kunstindkøb, hvoraf et tæller underskrifter fra så godt som alle af kunstfaglige medarbejdere, er blevet overbragt til museumslederen Christian Bjelland. Men som det så ofte går i Allis' eventyrland, er hun, indtil videre, blevet reddet på målstregen inden mareridtet for alvor er indtruffet. Christian Bjelland har meddelt, at påtager sig ansvaret for hele missæren, da det er hans fejl at han ikke havde sat Helleland grundigt nok ind i museets indkøbsregler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her