Læsetid: 1 min.

FOLK

29. februar 2008

Amy Winehouse

Det er usikkert, om hun møder op, men Amy Winehouse skal i dag i retten i Bergen, hvor hun for nylig blev taget med marihuana på sig. Først nægtede hun sig skyldig, så skrev hun under på, at den var god nok. Nu påstår hun, at hun ikke vidste, hvad hun skrev under på, hvilket sandsynligvis er rigtigt.

Buspassagerer

FynBus og TDC holder pressemøde i anledning af et fælles pilotprojekt, hvor man kan betale busbilletter via mobilen. Pressemødet foregår i en bus fra FynBus, der står parkeret midt på Rådhuspladsen i København. Her har FynBus jo størsteparten af sine kunder.

Opfindere

På Hotel Pejsegården i Brædstrup holder Opfinderforeningen.dk generalforsamling, hvor man kan høre kontor- og immaterialretchef Anne Rejnhold fortælle om den nye patentforsikring. Opfinderforeningen er en slags fagforening for opfindere.

Gartnere

Op mod 20.000 gartnere og skovarbejdere kan ende med at gå i strejke allerede den 1. marts, hvis der ikke opnås enighed ved dagens forhandlinger mellem 3F og Skovbrugets Arbejdsgivere. Gartnerne vil have mere i løn - og der bliver ikke klippet én eneste busk, før kravet imødekommes.

Mobbekonsulenter

50 folkeskoler i Danmark er gået sammen om et projekt, der skal gøre noget ved mobning. Indsatsen skal koordineres, og der skal ansættes professionelle 'mobbekonsulenter', der løbende måler mobningen. 'Mobbekonsulenten' lyder ellers umiddelbart som et nemt offer for mobning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu