Læsetid: 1 min.

FOLK

9. februar 2008

Kirkeministeren

Mørkets kræfter råder i Roskilde. Bispevalget er mere forhekset end før oplyst: Ikke 10, men 240 stemmer er uforklarlige. Valgbestyrelsen, der først lod som ingenting, har efter en klage dekreteret omvalg. Mon ikke stemmerne bør optælles af Birthe Rønn Hornbech personligt?

Afhoppere

Vedholdende rygter på Christiansborg vil vide, at Ny Alliances tredje mand, Jørgen Poulsen, er på vej over i et andet parti. Men hvem vil have ham? Rygterne peger på Socialdemokraterne. Og sandt er det jo, at arbejderbevægelsen har tradition for tage sig godt betalt af medlemmernes penge.

Slesktalende

I folkemunde hedder det: 'At indynde sig med slesk tale og billig sherry'. Naser Khader indbyder i sit seneste nyhedsbrev sine tilbageværende medlemmer til, hvad han omtaler som 'sherry og kransekage på Christiansborg'. Nogle vil nok mene, at der har været for meget kransekage i Ny Alliance.

Partiloyale

Byretten har givet to ekskluderede medlemmer af Dansk Folkeparti dom for, at deres udsmidning af partiet 'ikke har været berettiget'. De fik nemlig ikke adgang til forinden at udtale sig om de anklager, partiet rettede imod dem. De lykkelige vindere bærer navnene Brian Jensen og Ena Skræp.

Kærlige forældre

Et nyfødt næsehorn er blevet mast ihjel af sin to ton tunge mor i Knuthenborg Safaripark. Masningen af ungen skete af lutter kærlighed, oplyser safariparken. Ved nærmere eftertanke: Også i menneskers verden kendes det, at kærlige forældre sætter sig kvælende på deres børn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu