Læsetid: 2 min.

Støn! At cykle fire km oppe

En trædetur på den tohjulede lige under Andesbjergenes gletsjere kræver doping
Fra højsletten 4.000 meter oppe kan man kigge over inkaernes Hellige Dal og ind i gletsjere, der funkler i seks kilometers højde

Fra højsletten 4.000 meter oppe kan man kigge over inkaernes Hellige Dal og ind i gletsjere, der funkler i seks kilometers højde

Jens Bo Nielsen

4. februar 2008

CUSCO, PERU - At cykle oppe i fire kilometers højde! Man kan blive helt svimmel ved tanken. Og svimle er vi faktisk allerede. For her i Cusco - inkaernes gamle kejserby på Andesbjergenes højslette - befinder vi os i en højde af 3.400 meter.

Opslagsværker fortæller, at højdesyge melder sig, når man passerer 2.500 meter i opadgående retning: Hovedpine, svimmelhed, kvalme, søvnløshed. Den tynde luft får hjernen til at svulme op, mens kraniekassen beholder sin størrelse. Av, av!

Den rare vaccinationslæge hjemme i Danmark skrev os også en recept på piller, der øger blodets evne til at binde ilt.

"Hvis I får nogle af pillerne til overs, kan I bruge dem som doping, når I cykler i Europa," sagde lægen.

Vi er pligtskyldigst begyndt at tage pillerne, aftenen inden flyet løftede os op i Andesbjergene. Og de virker da. Sådan at forstå, at vi ikke har det så dårligt som de af vores rejsefæller, der ikke har taget pillerne. Men det synes at være uundgåeligt, at man et par gange om natten vågner med en ond hovedpine og må dulme med Panodil.

Mystisk udlejning

Rejsebøgerne opfordrer til, at man afstår fra krævende udfoldelser i de svimlende højder. Men cykling, hvad? Det skulle sådan et par drevne pedaltrampere da nok kunne klare, er vi enige om.

Gennem et Cusco-foretagende, der reklamerer med at være "et mystisk og kulturelt rejsebureau", lejer vi for 90 dollar to mountainbikes og en cyklende lods til en heldagstur over højdedragene nord for Cusco.

Vildt viser det sig at være. Vi kan kigge ud over inkaernes Hellige Dal - langs Urubamba-floden 1.200 meter nede - og ind i gletsjere, der funkler oppe i seks kilometers højde på den anden side. Det er lige til at tabe pusten over, så meget at man dårligt lægger mærke til, at man i forvejen har svært ved at holde den. Vor 23-årige guide hedder Jorge og læser ved Cuscos universitet. Han leder os ad øde stier, der også fører tilbage i tid. Vi cykler forbi en inka-klædt familie, der går bag et okseforspand med en plov, hvor også plovskæret er snittet i træ. De kæmper med at holde ploven nede i furen. Den jord, skæret vender, er rød som rust.

Vi bumper afsted gennem landskabet. Ved bjergkløfter tager Jorge os ud på huggede hyldeveje så smalle, at vi efter et enkelt blik i dybet vælger at trække cyklen.

Turen er på 44 km, fortæller Jorge. Vi trækker en pæn del af dem. Men stolte er vi nu alligevel, da vi når målet: Rutebilstationen i byen, der bærer det samme navn som den flod, man føler sig eksotisk ved at sige: Urubamba.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu