Læsetid: 2 min.

Finker har det sjovere i Portugal

Informations korrespondent har gjort ornitologiske studier i EU's vestligste udkant
På fuglemarkedet i Porto kan man købe bikiniklædte lolitahøns og tatoverede bikerhaner til burfuglene.

På fuglemarkedet i Porto kan man købe bikiniklædte lolitahøns og tatoverede bikerhaner til burfuglene.

Henriette Harris

26. april 2008

PORTO - Det er ikke sjovt at være fugl i Berlin, hvor vi bor til daglig. Når man ser bort fra rovfugleparret, der har slået sig - og mange andre fugle - ned på Den Jødiske Kirkegård på Schönhauser Allée, er det kummerligt. Højdepunkter er solsikkefrø på et foderbræt og vaffelfnuller, som byens unger drysser efter sig. For nylig rev viceværten det meste af en flot slyngplantehæk ned i vores gård. Et par lalleglade solsorte havde uden at indhente tilladelse bygget rede derinde i skjul for katte og skader. Det mishagede vores østtyske vicevært, der kun mangler et t i sit efternavn for at kunne kalde sig det samme som DDR's gamle gnavpot Walter Ulbricht. Ordnung muss sein.

Men hvis man rejser så langt væk, man nærmest kan komme fra Berlin i Europa, nemlig til Portugal, ser det anderledes fornøjeligt ud for byens fugle.

Min ældste datter og jeg så f.eks. en formiddag i april en flok duer på Praça Carlos Alberto i Porto. På midten af pladsen lå en af deres døde fætre. Brystet var flot sprættet op, og den røde farve fra blodet lyste. Han havde valgt at gå over i evigheden iført noget mere festligt end grå fjer. En kæmpestor måge, og dem er der mange af i Porto ved Douro-floden, fløj skrigende til og fra Fætter Due og huggede lunser af ham. Hans store familie tog det roligt på den plirrende måde, duer nu engang tager tingene. Nu er der fætter-og-kusine-fest igen.

En tre-fireårig dreng i mørkeblå uldfrakke og med samme frisure som EU-kommissionens præsident Barroso fandt måge-spiser-due-scenariet mere end spændende og havde gerne set på, indtil sidste bid var fordøjet. Men hans far havde enten ikke tid, eller også mente han, at hans dreng tids nok kunne lære om naturens interessante økologiske kredsløb. Han hev i alt fald af sted med sønnen, så uldfrakken nær var revnet i sømmene.

Uværdigt endeligt

På en bænk i nærheden sad nogle gamle mænd. Til sidst rejste en af dem sig fra sin samtale om ministerpræsident Sócrates, der prydede forsiden af avisen Público, tog fat om duens ene ben og smed den i skraldespanden. Noget mere uværdigt end at blive fortæret af en måge så stor og så arrig som en foxterrier.

Men det er ikke kun frie fugle, der har det skæggere i Porto. På Praça de Cordoaria er der hver søndag formiddag fuglemarked. Pladsen bugner af bure med undulater og papegøjer. Luften er tæt af kvidder. Havde det stået til min yngste datter, havde vi taget et bur med 15 finker - kan man spise dem? - og en 20 kilos pose fuglefoder med til Berlin. Det blev så ikke til noget, men vi glædede os over, at kærlige mennesker havde forstået, at livet bag tremmer kan være et ensomt liv. De solgte bikiniklædte lolitahøns og tatoverede bikerhaner til de lange aftener som finkesingle. Er det ikke en sag for Dansk Folkeparti, der helt ærligt godt kunne gøre mere for kanariefuglenes rettigheder i deres partiprogram?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu