Kommentar
Læsetid: 4 min.

Er tørklæder kvindeundertrykkende?

Tørklæderne er ikke til at komme uden om, DR SKUM får hug for deres Miss Tørklæde, og politikerne lovgiver imod dem - men hvad tænker du selv, når der er tørklæder i gadebilledet
Redaktionen
13. juni 2008

Maria Elsner

16 år, Aalborg. Går i 1.G. Arbejder, er glad for venner, familie og musik, går ofte til koncert

Når jeg ser en kvinde med tørklæde, tænker jeg tit på, om det er noget, hun selv har valgt, eller om hun er blevet tvunget til det af hendes mand eller måske far.

En kvinde, som bliver tvunget af sin familie til at bære tørklæde, vil jeg helt klart sige er undertrykt.

Hun har ikke noget valg, for hvis hun vil beholde sin familie, skal hun gøre, hvad de siger, da familien jo har meget stor betydning i visse religioner. I modsætning til en kvinde, som selv har valgt at bære tørklæde for at vise, hvad hun tror på, og at hun er stolt af sin religion, så synes jeg ikke, det er kvindeundertrykkelse.

Lige så snart kvinden selv får lov til at vælge, er der en stor forskel.

Nogle danske kvinder vælger jo også at gå med tørklæde, hvis de f.eks. gifter sig med en muslim, det er deres eget valg, og de gør det, fordi de har valgt at gifte sig med en mand med en anden religion.

Jeg synes heller ikke, det er kvindeundertrykkende, når DR SKUM vælger at lave en konkurrence som Miss Tørklæde. De unge, som melder sig til sådan en konkurrence, gør det for at vise sig frem, og der er så mange af den slags konkurrencer, så hvorfor ikke også lave en, der hedder Miss Tørklæde?

Jeg tror, de fleste opfatter tørklæder som kvindeundertrykkelse, det gør jeg nok også selv i det store og hele, men hvis jeg tænker over det, så er der jo nogen som får lov til at have et valg, så derfor kan man ikke nødvendigvis drage konklusioner ligeså snart, man ser en kvinde med tørklæde.

Victor Bjørnstrup

18 år. Kbh. Går i 3.G. Spiller fodbold. Følger med i både politik og sport - dvs. Brøndby IF

Jeg er slet ikke i tvivl. Jeg synes, at tørklædet er undertrykkende for kvinden. Hvorfor skal en kvinde tildække sit hår? Håret har, især for en kvinde, en stor æstetisk værdi, og derudover er det jo ren tortur at skulle gå i burka, når det er 30 grader og sol i midten af juli måned.

Jeg kan godt forstå at tørklædet af mange bæres per tradition, men at tildækningen undertiden forklares med at man ikke skal friste mændene, fordi så går det galt (voldtægt og det der er værre!), forstå jeg intet af. En sådan tankegang er fuldstændig forrykt.

En ting er den manglende tillid til mandens evne til at styre sine lyster, noget andet er, at kvinderne skal 'straffes' for det! Jeg forstår det ganske enkelt ikke.

Jeg kan godt se, at det for mange er en vigtig tradition og en del af den kulturelle arv. Jeg mener i øvrigt også, at det er op til den enkelte kvinde at klæde sig som hun vil - med eller uden tørklæde. Jeg håber dog, og vælger at tro, at sekulariseringen vil betyde at de muslimske kvinder med tiden smider tørklædet, ligesom jeg håber at Jehovas Vidner vil acceptere livsnødvendig blodtransfusion, og at hinduerne vil bryde med kastesystemet!

Vi har kun et liv, lad os dog nyde det uden at være beskæmmet af forældede religiøse restriktioner og normer.

Jakob Mark 

16 år. Bor i Køge. Går i 9. klasse. Er aktiv i SFU, glad for pizza, Faxe Kondi og Juventus

Der går en forbi mig. Men jeg fortsætter ned ad gaden. Jeg ser hende igen. Går langsommere, så jeg kan kigge på hende. På hendes tørklæde. Det dækker hendes hår. Jeg synes ikke, hun er særlig pæn. Jeg går videre. Ind i en tøjbutik. Prøver noget tøj. Køber noget andet. Og da jeg er på vej ud ser jeg hende igen. Eller gør jeg? For hun er smuk. Når hun bare er hende. Når der ikke er noget, der begrænser hende. Eller dækker hende. Hendes lange sorte hår. Jeg tænker forundret, at det er synd, at hun skal dækkes til. Hun har ikke noget at skamme sig over. Hun har en større grund til at vise sig end sin far. Eller sin mand. Der går uden tørklæde.

Samtidig tænker jeg stadig kun forundret, at det er synd. Uforståeligt. Men det er ikke mit valg. Jeg er også forundret, når jeg ser folk smadre deres ansigter med tatoveringer. Eller piercinger. Men det er nu engang deres valg. Ligesom tørklædet er. Og selvom jeg synes, at det er synd.

Så er det ikke op til et samfund, dets regering eller mig at bestemme, hvad man skal iføre sig. Jeg håber bare på, at hun en dag vil smide det. På at hun vil vise, hvor smuk hun er. Indtil da må jeg acceptere hendes hovedbeklædning og vurdere hendes færdigheder og person ud fra, hvad jeg oplever og hører.

Ikke hvad jeg ser, hun har på hovedet.

Jeg synes tørklædet er kvindeundertrykkende. Og jeg synes det er forfærdeligt, at en bog skal få smukke væsener til at skjule sig. Men revolution og ændringerne kommer ikke ved forbud og regler. Den kommer i det skjulte. Og en dag tager hun det af foran spejlet og tænker: "Jeg er smuk uden det her tørklæde. Det må den altseende da kunne se."

 

Ekspertpanelet er tre blandt rigtigt mange eksperter, i hvad det vil sige at være ung. Panelet får et nyt spørgsmål hver uge - stillet af læserne eller redaktionen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Regeringen og alle midterpartierne har bevilget en masse penge til integration. Ikke fordi man ønsker at skabe bedre forhold for personer med indvandrerbaggrund, men af ideologiske grunde i forbindelse med værdikampen.

Med de mange penge man har sat af til integration vil man først og fremmest signalere at indvandrerne udgør et meget, meget alvorligt problem for vores land.Der findes eksempelvis masser af kvinder der går rundt med tørklæde, og en masse andre ting som man ikke kan have i et ordentligt og et pænt land.

Med de afsatte midler til integration ønsker vores politkere at demonstrere at de sandelig ikke kun vil snakke om problemerne. Næh vores handlekraftige og effektive politkere har rigtig nok også tænkt sig at gøre noget ved problemerne.

Da de afsatte midler således har et rent propagandistisk formål er der stort set heller ingen grænser for hvem og hvilke formål der kan få del i de mange integrationspenge. Det kan simpelthen ikke blive tosset nok.

To af de mest komiske og bizarre eksempler er, at den Apostolske Kirke har fået et meget stort millionbeløb til at missionere blandt indvandrere, og Venstres Ungdom har på samme måde modtaget et meget stort beløb til at rekruttere medlemmer med indvandrerbaggrund.

Velkommen i kolonihavehuset…

Når jeg i gadebilledet ser ældre muslimske kvinder i tørklæde anser jeg det for kulturelt bestemt. Omvendt når jeg ser unge kvinder i tørklæde, er min opfattelse en helt anden, som ikke har spor med religion og kultur at gøre, men snarer trangen for mandlige opmærksomhed.

Jeg har utallige gange iagttaget i gadebilledet unge muslimske kvinder i stramme jeans og stramme sweaters, men desværre det fjogede tørklæde. Det vil sige der er to sider af disse signaler: Jeg vil gerne ses, men jeg er skam også en "dydig" pige.

For mig at se er disse modstridende mekanismer yderst fjollede. Man kan ikke undertrykke libidoen, men som kvinde gerne beundres og opnå opmærksomhed af mænd. Opmærksomhed er for kvinden er så indkorporeret i deres bevidsthed, at det bryder alle kulturelle barriere.

Ellers kan man, som mand, fantasere sig frem til når de tripper hen ad gaden i deres lange og mørke gevanter, hvad de har indenunder. Aubade eller Wolford?